Kategorier
Danmarks Historie Middelalder

I middelalderen sov man to gange i løbet af natten

I middelalderen var det ikke en hel nats søvn, som man gik efter. I stedet var søvnen delt op i to, så man lagde sig til at sove, når det blev mørkt udenfor og stod så op igen nogle timer senere for fx at spise, forberede sig til morgendagens arbejde, tage medicin og lægge brænde på ildstedet. Herefter gik man i seng igen til “anden søvn” og sov, indtil solen var stået op. Læger anbefalede, at man sov på højre side i den “første søvn”, hvorefter det var vigtigt at vende sig og sove på venstre side til sin “anden søvn”.

Kilde: https://www.bbc.com/future/article/20220107-the-lost-medieval-habit-of-biphasic-sleep

Kategorier
Middelalder Sex & Samliv

Skamkapslen skabte en kunstig erektion

I middelalderen var bukser ofte blot to separate ben, kaldet hoser. Af samme grund begyndte man at gå med en ‘skamkapsel’, som blev bundet om mandens kønsdele. Der gik dog mode i skamkapslerne, som gerne skulle være større og større, så man udstoppede dem med fx uld, så det så ud som om, at manden havde en permanent erigeret penis, og dekorerede den (skamkapslen) med ædelsten og guld. Fænomenet bredte sig også til rustninger, hvor især kejsere yndede at få tilføjet et opadpegende metalhylster i skridtet.

Kilde: https://www.vejlemuseerne.dk/viden-og-forskning/artikler/syfilis-maskulinitet-og-en-skaebnesvanger-planetaer-konjunktion/

Kategorier
Middelalder Religion

Skt. Thomas Aquintas blev lokket af prostitueret men jagede hende bort med en brændende kæp

Skt. Thomas Aquinas blev født ind i en adelsfamilie i 1225. Traditionelt forventede man, at han ville gå i kloster, men han chokerede familien, da han valgte at blive dominikanermunk, da dette var en tiggermunkeorden. For at få ham på andre tanker, låste familien ham inde på deres slot, og hans brødre forsøgte at få ham til at indse sin fejl ved at sende en letpåklædt prostitueret ind i værelset. Aquinas faldt dog ikke for fristelsen, men jog i stedet den prostituerede ud af slottet med en varm kæp eller ildrager fra ildstedet. Han endte med at blive dominikanermunk.

Kilde: https://biographyexpress.com/saint-thomas-aquinas/

Kategorier
Kunst og Kultur Middelalder

Gravmonument med frøer, orme og snegle, som spiser den afdøde

Ved Chapelle Saint-Antoine i Schweiz kan du støde på et ret makabert gravmonument. Her er François I de la Sarrà afbilledet med frøer som mæsker sig i hans ansigt og skridt, og orme og snegle på kroppen. Gravmonumentet fungerer derfor som en påmindelse om livets forgængelighed. Ifølge myten druknede de la Sarra på en jagt, og da familien fandt hans krop i en sø med frøer, var liget allerede i gang med at blive nedbrudt. Monumentet er fra mellem 1363 og 1372.

Kilde: https://boingboing.net/2019/11/08/tomb-of-a-man-doomed-to-spend.html

Kategorier
Kunst og Kultur Middelalder Religion

Erotiske figurer på middelalderkirker

Selvom kirken var tungtvejende i middelalderen , kan man finde erotiske figurer på kirker fra netop denne tid, som fx denne på San Martín de Elines i det nordlige Spanien. Der findes mange fortolkninger på, hvorfor disse figurer eksisterer, lige fra advarsler mod synd til opfordringer til forplantning og blot at det er humoristisk.

Kategorier
Love og regler Middelalder Sport & Spil

Henrik den 8. forbød almindelige mennesker at bowle og reserverede det til de rige

Tænker du på overklassen og de kongelige, når du tænker på bowling? Ikke rigtig, vel?

Hvis den engelske konge Henrik den 8. havde set en moderne bowlinghal i dag, ville han nok blive meget skuffet. I 1511 forbød han nemlig almindelige mennesker at bowle. Kun adelsfolk med tilpas store besiddelser kunne fremover få en bowlingtilladelse.

Tror du, at du ville kunne slå Dronning Margrethe på en bowlingbane?

Kilde: https://www.atlasobscura.com/articles/tudor-bowling-ball

Kategorier
Kunst og Kultur Middelalder

I middelalderen brugte man “bogforbandelser” til at skræmme folk fra at stjæle eller ødelægge bøger

Hader du at låne bøger ud, fordi folk ikke behandler dem ordentligt eller aldrig afleverer dem tilbage? I middelalderen blev der brugt “bogforbandelser” til at skræmme folk, så de ikke stjal eller ødelagde bøgerne. I slutningen af en bibel fra ca. 1172 var der skrevet denne bogforbandelse: “Hvis nogen tager denne bog, skal han dø døden; lad ham steges i en pande; lad den faldende sygdom og feber gribe ham; lad ham knuses paa hjulet og hænges. Amen.”

Kilde: https://www.medievalists.net/2015/09/top-10-medieval-book-curses/