Kategorier
Danmarks Historie Sprog

Lørdag kommer fra “laugarddagr”, som betyder vaskedag

Du ved nok, hvorfor det hedder tirsdag, onsdag, torsdag og fredag, men ved du, hvorfor det hedder lørdag? Navnet er fra det oldnordiske “laugarddagr”, altså fra ordet “laugar”, som betyder lud – det som man vaskede sig med. Lørdag er derfor ment som en vaskedag og badedag. Ordet laug betyder i øvrigt stadig ‘at bade’ på islandsk, og deres shoppinggade i Reykjavik hedder Laugavegur (vaskevej), da den tidligere førte til varme kilder, hvor tøj og mennesker blev vasket.

Kilde: Rasmus Dahlberg, Mai-Britt Schultz, Det Vidste Du Heller Ikke om Danmark, Gyldendal, 2020