Press "Enter" to skip to content

I 1948 opdagede man i Florida spor på stranden fra en 4,5 m høj pingvin

0

I 1948 fik beboerne i Tampa Bay, Florida noget af en overraskelse, da de vågnede op. På stranden var der nemlig nogle kæmpe fodspor med tre tæer. De var ca. 35 cm lange og 28 cm brede og med ca. halvanden meters mellemrum. En zoolog fra New York kom til Tampa Bay og konkluderede, at fodsporene var for dybe til at være menneskeskabte, så det måtte være en fugl eller pingvin på ca. 4,5 meter højde. Fodsporene fremkom enkelte gange de næste 10 år, hvorefter man aldrig så dem igen. I 1988 afslørede Tony Signorini så, at han og hans tidligere chef havde støbt nogle kæmpe fødder i jern og lavet en spøg, hvor en af dem stillede sig på den ene fod og svang den anden frem og tilbage, til de fik momentum nok til at kunne springe fremad på den anden fod, hvilket satte de berømte fodspor.

Kilde: https://www.tampabay.com/features/humaninterest/two-feet-from-clearwaters-past-fathers-funny-legacy-leaves-a-deep/2159682/