Kategorier
Danmarks Historie Mad og drikke

Københavns Rådhus skulle have haft værtshus i kælderen

Det var en tradition, at der – som i mange andre rådhuse – også i Københavns Rådhus var et værtshus, og det var da også planen, at der skulle være mulighed for at få en øl i kælderen, da arkitekt Martin Nyrop tegnede det nuværende rådhus, som er Københavns femte rådhus. Men afholdsbevægelsen mente, at det var en dårlig idé, og en politiker udtalte, at ingen fornuftige mennesker ville gå ned i den kælder. Nyrop svarede, at “Hvis bare de ufornuftige kommer, kan jeg hurtigt fylde kælderen op”, men tilladelsen til værtshuset kom aldrig. Man kan dog i dag se en granitblok udsmykket med vinglas og vindruer ved hovedtrappen mod pladsen, hvor indgangen til kælderen skulle have været.

Kilde: raadhus.kk.dk