Press "Enter" to skip to content

Et reklamestunt var ved at blive til et nyt parti

0

I 1973 stiftede skuespiller og revydirektør Preben Kaas “Humørpartiet” i forbindelse med Cirkusrevyens åbning. Partiet var egentlig ment som et reklamestunt, men det skabte en del opmærksomhed med slogans som: “Kaas eller Kaos”, “Lad være med at stemme på de andre, tak”, “Sæt kryds ved liste HA!” og “Vi griner af det hele”. Partiets mærkesager var blandt andet, at folk selv måtte bestemme, om de ville arbejde, og arbejdsgivere ikke skulle udbetale løn, hvis de ikke ønskede det. Derudover skulle ingen betale indkomstskat for indtægter under 100 millioner kr. Flere blandt publikum støttede dette lille gimmick og udfyldte de opstillingssedler, der lå på sæderne i Cirkusrevyen. I alt blev der indsendt 12.000 underskrevne blanketter. Partiet var dermed tæt på at kunne opstille til folketinget.

Kilde: Jakob Steen Olsen og Rikke Rottensten. “Preben Kaas – Det bli’r vinter førend man aner”. Peoples Press 2012