Kategorier
Danmarks Historie Kunst og Kultur Mad og drikke

De danske mælkepop-barer tilbød musik og mælk

Den Danske Mejeriforening var i 1960’erne nogle af de første til at se lyset i tidens nyeste popmusik. De åbnede kæden Mælkepopperne, hvor unge kunne mødes, slubre kolde milkshakes og lytte til tidens nye toner, og efterhånden som populariteten steg, lagde både store danske og internationale bands vejen forbi mælkebarerne. I 1965 spillede The Kinks og The Who fx på Mælkepoppen i Aalborg. Få år senere mistede Mejeriforeningens kombination af laktose og lakplader dog terræn til ungdomshuse og festivaler, og den sidste Mælkepop lukkede i Kolding i 1969.

Kilde: Rasmus Rosenørn: Beatlemania. Aarhus Universitetsforlag 2018, s. 53-55