Press "Enter" to skip to content

Fin dame pågrebet i at stjæle fiskefrikadeller i sin muffe, 1913

0

I 1800- og 1900-tallet begyndte det at blive populært med retter af fiskefars og særligt fiskefrikadeller gjorde visse københavnere vilde i varmen. I Mouvielles Viktualieforretning på Købmagergade pågreb man i februar 1913 en særlig dedikeret fiskespiser, en dame, fra ”det finere Bourgeoisi”, da hun var i færd med at gemme en fiskefrikadelle i sin muffe. Den fine dame var ellers en af butikkens mest loyale kunder, men hun tilstod nu, at hun så godt som dagligt havde forsynet sig af butikkens sortiment af fiskefrikadeller uden at betale for det. Hun havde, påpegede hun, simpelthen en ubændig lyst til ”at besidde Frikadellerne”. Er du også kæmpe fan af fiskefrikadeller?

Kilde: Kenn Tarbensen: Fisk til folket. Aarhus Universitetsforlag 2019