Press "Enter" to skip to content

Mentalt inhabile Joe Arriddy forstod ikke sin henrettelse

0

I 1915 blev Joe Arridy født af syriske immigranter i USA. Arridy var sen til at lære at tale og kunne ikke konstruere sætninger på mere end nogle få ord. Han gik et enkelt år på en amerikansk folkeskole, men fik besked på at blive hjemme, da han ikke var modtagelig overfor læring. Da Joes far mistede sit job, fik Joe i stedet lov til at bo på en skole for børn med intellektuelle handikap, hvor han blev mobbet og slået af sine klassekammerater. I 1936 blev Arridy arresteret for at have angrebet en 15-årig pige og hendes 12-årige søster med en økse mens de sov. Den 15-årige pige var derudover blevet voldtaget og døde af sine kvæstelser, mens den 12-årige lillesøster overlevede. Under forhøret tilstod Arridy angiveligt forbrydelsen og blev herefter dømt skyldig. På trods af hans forsvarsadvokaters forsøg på at få ham erklæret mentalt inhabil, røg Arridy på dødsgangen. Her tilbragte Arridy sin tid med at lege med et legetøjstog og blev kendt for sit gode humør. Som fængselsvagten udtalte var han sikkert ikke klar over, at han skulle til at dø – og han udtalte selv: “Nej, nej, Joe dør ikke”. Arridy bad om en is til sit sidste måltid, og da han ikke kunne nå at spise den færdig, bad han dem efter sigende om at lægge den i fryseren, så han kunne spise den senere. Arridy blev henrettet den 6. januar 1939. I 2011 tog en advokat Arridys sag op igen og fik bevist overfor en dommer, at Arridys tilståelse var falsk og påtvunget ham. Arridy blev den første person i Colorado til at modtage en benådning efter sin henrettelse.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Joe_Arridy