Under 1. verdenskrig blev kvindefodbold populært i England, da de mandlige fodboldspillere var blevet udtaget til hæren. Kvindelige fabriksarbejdere begyndte at spille fodbold i pauserne, hvorefter der blev arrangeret venskabskampe mellem de forskellige fabrikkers fodboldhold. Kampene blev et tilløbsstykke og så populært, at da krigen endte, frygtede det engelske fodboldforbund (FA), at kvindefodbold ville blive mere populært end herrefodbold. I 1921 forbød FA derfor kvinder at spille på de officielle baner med den forklaring at fodbold var for anstrengende for kvinder. Forbuddet blev først afskaffet i 1971.
Kilde: https://www.thefa.com/womens-girls-football/history