Englemagersken Dagmar Overby (1887-1929) blev i 1921 idømt dødsstraf – senere ændret til livsvarigt fængsel – for ni barnemord. Selv angav hun et højere antal under den første retssag mod hende, men i landsretten blev det samlede antal dræbte børn sat til de ni, som man kunne føre bevis for. Otte af børnene var adoptivbørn, hvorimod et af dem var hendes eget, som hun fødte udenfor ægteskab. Overby skaffede sit eget barn af vejen, før hun flyttede til København i 1915, mens hun dræbte adoptivbørnene i perioden 1916-1920. Adoptivbørnene fik hun fat på gennem avisannoncer. Enten indrykkede hun selv en annonce, hvor hun gav udtryk for, at hun var interesseret i at adoptere, eller også svarede hun på annoncer skrevet af desperate mødre, der håbede på at bortadoptere. Måden, hvorpå hun dræbte børnene, varierede mellem kvælning eller drukning. Efterfølgende blev ligene gravet ned, brændt i kakkelovnen eller gemt væk på eksempelvis lofter og kirkegårde. Den opsigtsvækkende sag medførte, at der i 1923 blev vedtaget en lov, der indebar, at også børn født uden for ægteskab kom under offentligt tilsyn. I 1924 vedtog Folketinget samtidig en lov om folkeregistre, så alle børn blev registreret.
Kilder:
https://www.kvinfo.dk/side/170/bio/904/
https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/vidste-du-denne-kvinde-er-danmarkshistoriens-stoerste-seriemorder
Gregersen, Hans. Det sidste skridt: danske dødsdomme gennem 500 år. Turbine, 2018, s. 262-264.
Rettighederne til ovenstående billeder er forbeholdt Politimuseet