Press "Enter" to skip to content

Svindelnummer blev til turistattraktion

0

Den amerikanske ateist George Hull kom i 1800-tallet op at skændes med en metodistpræst om, hvorvidt der havde levet kæmper på jorden, som der står i Første Mosebog i Bibelen. For at vise, at religiøse mennesker er godtroende, købte han en kæmpe blok gips og hyrede en stenhugger, som lavede en kæmpe på 3,2 m af blokken, hvorefter han fik den til at se slidt ud. Kæmpen blev fragtet ud til Hulls fætters gård og blev begravet. Hull havde på dette tidspunkt efterhånden brugt hvad der svarer til ca. 300.000 kr. på nummeret. Hulls fætter, Newell, hyrede året efter i 1869 et par folk til at grave en brønd på stedet, og de fandt naturligvis kæmpen. Efterhånden som nyheden om fundet spredte sig, strømmede betalende gæster til gården for at se kæmpen. Arkæologer fik hurtigt afvist, at kæmpen var ægte, men benægtere flokkede stadig til fundet, og Hull solgte herefter sin del af forretningen for knap 3 mio. kr. Hull indrømmede senere sit nummer, og ‘Cardiff-kæmpen’ er nu udstillet i Farmers’ Museum in Cooperstown, New York.

Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.

Kilde: https://web.archive.org/web/20050212173955/http://www.lhup.edu/~dsimanek/cardiff.htm