Press "Enter" to skip to content

Ernest Hemingway var vild med katte, som havde den genetiske mutation polydaktyli

0

Den amerikanske forfatter og journalist Ernest Miller Hemingway (1899-1961) var yderst begejstret for katte med flere tæer end normalt (polydaktyli). Det blev han, efter han modtog en polydaktyl kat af en skibskaptajn, mens han boede i Key West i delstaten Florida. Det var en sømand, der overrakte Hemingway katten, fordi katte i tidens løb ofte har været med på skibe for at tage sig af gnavere. Eftersom polydaktyle katte havde større poter end almindelige katte, antog visse sømænd, at de var endnu bedre til at fange skadedyr. Andre sømænd mente, at de bragte held, og i Norge er de kendt som ”skibskatte”, fordi man mente, at de ekstra tæer gav dem bedre balance på skibe i stormfuldt vejr. I dag fungerer Hemingways forhenværende bolig som et museum og hjem for omkring 50 polydaktyle katte, hvoraf flere nedstammer fra selvsamme kat, som Hemingway modtog i sin tid. Sommetider bliver polydaktyle katte også kaldt ”Hemingway-katte”.

Kilder:
https://www.hemingwayhome.com/cats/
https://honesttopaws.com/hemingway-six-toed-cats/
https://www.thesprucepets.com/polydactyl-cats-4175908
https://mentalfloss.com/article/587504/hemingways-cats-facts
https://www.rd.com/advice/pets/ernest-hemingway-house-cats/
https://www.wideopenpets.com/story-ernest-hemingway-six-toed-cats/
https://www.catster.com/lifestyle/polydactyl-cats-facts
https://www.manhattancats.com/article-archive/genetics/polydactylism-extra-toes/