Press "Enter" to skip to content

Erik Ballings tætpakkede filmunivers: Olsen Banden og Matador delte kulisser

0

Den danske instruktør Erik Balling var et overflødighedshorn af arbejdsiver og påhitsomhed. I en årrække instruerede han således både Huset på Christianshavn, og senere Matador, og de mange Olsen Banden film sideløbende. Det var dog ofte opdelt sådan, at de to første publikumsmagneter blev optaget i vintersæsonen, mens serien om de tre vaneforbrydere blev skudt om sommeren. Grundet den store aktivitet stod de forskellige kulisser ofte tætpakkede. Da Balling instruerede Olsen Banden Går i Krig fra 1978, blev den nervepirrende scene med Kjeld, Benny og Egon hængende fra modellen af Rådhusuret således optaget direkte på Matadors hovedgade, Algade, og skråt overfor Damernes Magasin.

Kilde: Tv-dokumentaren “Olsen-Banden for altid”, Nordisk Film. Vist på TV2, oktober 2018.