Man siger, at hunden er menneskets bedste ven, og historien om akita-hunden Hachikō er et særegent eksempel herpå. Hachikō tilhørte Eizaburo Ueno, der var universitetsprofessor i Tokyo i den første halvdel af 1920’erne. Eizaburo Ueno og Hachikō levede i Tokyos Shibuya-nabolag, og hver morgen ville de to gå til den lokale togstation, hvorfra Ueno tog på arbejde. Alt imens ville Hachikō tålmodigt sidde og vente til Ueno kom tilbage med toget, hvorefter de ville følges hjem. Rutinen fortsatte indtil en dag i 1925, hvor Ueno fik et pludseligt slagtilfælde og døde på arbejdet. Hachikō ville som sædvanlig se frem til at blive genforenet med sin ejer, men Ueno stod aldrig af toget. Hachikō sad trofast og ventede i flere dage, og snart efter pådrog han sig opmærksomhed fra andre rejsende og togstationens personale, der ville fodre ham eller vente med ham. Dage blev til uger, og uger blev til måneder, men Hachikō opgav ikke håbet om at se sin ejer igen. Rygtet om den trofaste hund spredte sig til hele Japan, og snart tog folk fra alle landets hjørner til Shibuya for at besøge Hachikō, som var blevet et nationalsymbol på loyalitet. Dér sad Hachikō på togstationen i Shibuya i 10 år, indtil han en dag i 1935 blev fundet død af naturlige årsager. Han var blevet så elsket i Japan, at der blev indsamlet penge til at opføre en bronzestatue på det eksakte sted, han så trofast havde ventet i alle disse år. Hachikō blev kremeret, og hans aske begravet ved siden af professor Uenos grav, så ejer og menneskets bedste ven endelig blev forenet igen.
Kilder:
https://allthatsinteresting.com/hachiko-dog
https://www.thedodo.com/rare-photo-of-loyal-dog-hachiko-1446468544.html
https://soranews24.com/2013/12/06/the-last-photo-of-faithful-dog-hachiko-breaks-our-hearts/
I 10 år ventede hunden Hachikō på en genforening, der aldrig kom
0