I oktober 1927 var der premiere på verdens første officielle talefilm i fuld spillefilmslængde, ”The Jazz Singer”, der blandt andet havde synkroniserede tale- og sangsekvenser. Den var produceret af Warner Brothers og blev overværet af Charlie Chaplin, men han var bestemt ikke imponeret over lydkvaliteten. Han konkluderede derfor hurtigt, at tone- og talefilm var en modedille, en døgnflue, og derfor ikke en seriøs trussel mod de populære stumfilm.
Kilde: Charlie Chaplin: “Mit liv”, Gyldendal (1968), s. 287. Oversat af Ebba Hentze og I. C. Lauritzen efter originalen “My Autobiography” fra 1964.