Press "Enter" to skip to content

Det første måltid på månen bestod af altervin og nadverbrød

0

Det første måltid der blev fortæret på månen bestod af altervin og nadverbrød. Før Neil Armstrong trådte ud af landingsfartøjet ”Ørnen” og udbrød sine bevingede ord, foretog Buzz Aldrin nemlig en kort nadver. Aldrin var ældste i en presbytisk menighed i sin hjemby, og i en lille plastikcontainer havde han medbragt de nødvendige remedier, vin, brød og bæger. Nadverhandlingen blev dog ikke radiotransmitteret, da NASA på daværende tidspunkt allerede havde lidt problemer på den front. Under Apollo 8-missionen ved juletid 1968, havde besætningen under en  tv-transmission nemlig læst op af biblens skabelsesberetning, og den ateistiske aktivist Madalyn Murray O´Hair havde efterfølgende sagsøgt NASA. Buzz Aldrin var dog tilsyneladende lidt ligeglad, for med sin nadver foretog han det første religiøse ritual på månen.

Kilde:

https://www.theguardian.com/commentisfree/belief/2012/sep/13/buzz-aldrin-communion-moon

Skriv et svar