Press "Enter" to skip to content

Jürgensen – Kongen af Island

0

Jørgen Jürgensen var en dansk eventyrer der forlod sin familie og tog ud at sejle. Han blev hurtigt kaptajn på et skib, men mistede det på et togt til England og røg i britisk fængsel. Da han kom ud, tog han på et skib til Island, hvor han formåede at tage magten og fik tilnavnet Konge af Island i juni 1809. Det varede dog blot 2 måneder før der kom et britisk skib og genoprettede ordenen, og tog Jürgensen med tilbage til England. Han kom derefter i gældsfængsel i England, hvor han begyndte et liv som forfatter, men fik også hang til at drikke og spille hasardspil. Han blev herefter britisk spion og sendt til Frankrig og Tyskland, og skulle have været i Polen, men nåede det aldrig netop pga. druk. Han opdigtede alligevel en rapport om Polen, som blev godkendt i England. Han blev endeligt idømt livsvarig forvisning fra England og blev sendt til Australien, hvor han blev deporteret til en straffekoloni i Tasmanien – en koloni han som sømand havde været med til at grundlægge. Under sit ophold her skrev han dog også om tasmanerne, og blev en af de få kilder til deres levevis.

Det kan lige tilføjes at maleriet af Eckersberg iflg. nyeste forskning muligvis ikke er af Jürgensen, men biografierne bruger billedet, så det gør vi også 🙂

Kilder: https://da.wikipedia.org/wiki/J%C3%B8rgen_J%C3%BCrgensen & https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/kongen-af-island & http://politiken.dk/kultur/boger/art4844490/To-biografier-fort%C3%A6ller-om-borgerskabets-sorte-f%C3%A5r

Skriv et svar