I 1545 var de franske vinbønder i St. Julien plaget af oldenborre-biller, som ødelagde vinmarkerne. Bønderne valgte at sagsøge billerne, men retssagen trak ud, billerne forsvandt, og bønderne endte med at måtte betale sagsomkostningerne. Men i 1587 var billerne vendt upåvirket tilbage, og blev endnu engang sagsøgt. Denne gang forsvarede billernes advokat sig på vegne af de “uskyldige dyr”, og bragte bibelcitater som viste, at Gud havde skabt planter og dermed vinstokke til brug for både dyr og mennesker. Derfor havde de ret til at spise af vinstokkene. Retssagen endte med, at bønderne ville udpege et sted, hvor billerne i stedet kunne være, og samtidig betalte de (igen) sagsomkostningerne, da man ikke kunne forvente, at billerne ikke gik rundt med en formue i kontanter.
Kilde: Arvid Wachtmeister, “Vidskepelsen i brottets tjänst”, Sthm, 1947