Kategorier
Mad og drikke

Hvorfor ananassen hedder Pineapple på engelsk

Du har nok hørt, at man i engelsktalende lande, som de eneste, kalder ananassen for pineapple? For at opklare forvirringen, skal vi skrue tiden tilbage til middelalderen, hvor man valgte at kalde kogler (pine cones) for pine apples. Det var begrundet i, at træers frugter ofte blev associeret med æbler, og da koglen voksede på fyrretræer, kaldet pine trees, kaldte man koglen for pine apple. I 1500-tallet adapterede man ordet ‘kõnos’ fra græsk, og skiftede navnet til pine cones. I samme tidsperiode kom ananassen til Europa (første gang med Columbus’ skib), og man valgte at kalde dem pine apples muligvis fordi, at de ligner en større og mere eksotisk kogle. For nogle repræsenterede ananassen derfor den nye verden i kontrast til den gamle verden. Ananasen blev et symbol på gæstfrihed og kan stadig ses præge især Storbritanniens bybillede.

Kilde:  Kaori O’Connor, Pineapple – A global history, Reaktion Books, 2013