Eleonora af Aquitanien huskes som 1100-tallets måske mest magtfulde kvinde. Hun blev i 1137 gift med Louis, som samme år blev Louis VII, konge af Frankrig. Hun overtalte ham til at tage på det 2. korstog til Jerusalem, hvor hun egentlig blot skulle have været medpassager, men hun valgte i stedet at lede korstoget mod tyrkerne. Parret blev dog uvenner under korstoget og skilt tre år efter hjemvendelsen, i 1152. To måneder senere giftede hun sig i stedet med den 11 år yngre Henrik, barnebarn af Henrik 1. af England, som blev konge af England i 1152. I sit ægteskab med Louis VII fik hun to døtre, og med Henrik 2. yderligere fem sønner og tre døtre, men hun forblev yderst politisk aktiv i barselsårene. Hun deltog i 1173 i et mislykket kup med sine sønner mod sin utro mand og blev fænglset indtil hans død i 1189. Herefter genoptog hun sit politiske liv for sin ene søn, Richard Løvehjerte, og styrede riget i hans fravær under det 3. korstog, hvor hun affejede flere kupforsøg. Da han blev tilfangetaget på hjemrejsen, indsamlede hun løsesummen og tog personligt ind i fængslet for at hente ham, hvorefter hun ledsagede ham til England. Da Richard Løvehjerte døde i 1199 uden arving, blev en anden af hendes sønner, Johan, konge, hvorefter Eleonora spillede en aktiv rolle i at hjælpe ham med at holde riget intakt ved at forsvare bl.a. Anjou og Aquitanien i en alder af 80 år. I 1202 døde Eleonora, og hun ligger nu begravet mellem Richard Løvehjerte og Henrik den 2., begge tidligere konger af England, i Fontevrault-l’Abbaye i Frankrig.
Kilde: https://www.bbc.co.uk/history/historic_figures/eleanor_of_aquitaine.shtml