Hvor langt vil du gå for at vise, at du har ret? En lægestuderende fra Philadelphia ved navn Stubbins Ffirth mente i starten af 1800-tallet, at gul feber ikke var smitsomt, da der var mange tilfælde om sommeren, men få om vinteren, og i stedet var det betinget af eksterne faktorer såsom varme og kost. Han ville derfor udsætte sig så meget som muligt for gul feber for at bevise sin pointe. Han startede med at hælde noget “frisk sort opkast” fra en patient med gul feber i et sår, og blev ikke syg. Herefter dryppede han det i øjnene og satte sig i et opvarmet rum med opkastet og inhalerede dampene, men på trods af hovedpine og kvalme, var han ok. Herefter begyndte han at indtage opkastet i pilleform og endte med at drikke det direkte efter, at det var kommet ud af en patient, og blev stadig ikke syg. Han endte med at smøre sig ind i blod, slim, urine og andre kropsvæsker fra patienter, og da han stadig ikke var blevet smittet, skrev han i 1804, at hypotesen nu var bevist. Hvad han dog aldrig fandt ud af var, at gul feber smitter gennem blod, som f.eks. ved myggestik.
Kilde: https://alphahistory.com/pastpeculiar/1804-med-student-drinking-black-vomit/