Kærestegaver er ikke en nutidig opfindelse, og i Nordsjælland havde man f.eks. tradition for at give pigen en malkeskammel, en træsko eller et hjemmelavet smykke, mens manden ofte fik hjemmestrikkede fingervanter, en pung eller en skjortekrave. På Færøerne var gaven lidt mere intim, da kvinden strikkede en purrivøttur, også kaldet en kallvøttur, som var en beklædningsgenstand til mandens pung – altså en slags hue til hans testikler. I Norge var en sådan gave ret alvorlig, da han ved at acceptere den viste, at forholdet var seriøst, og et giftermål nemt kunne være rundt om hjørnet.
Kilde: Jóan Pauli Joensen, I ærlige brudefolk: bryllup på Færøerne, Museum Tusculanum Press, 2003