Kategorier
Geografi

Findes Bielefeld?

Findes den tyske by Bielefeld? Dette spørgsmål er blevet stillet utallige gange i Tyskland, og oprindelsen findes tilbage i 1994, hvor den studerende Achim Helds ven mødte en person fra Bielefeld til en fest, og svarede “Das gibt’s doch gar nicht”, som er et udtryk for mistro, men bogstaveligt talt betyder “det findes ikke”. Held skrev en konspirationsteori om oplevelsen på den nye opfindelse “Internettet”, og derefter spredte spørgsmålet sig som en steppebrand. I 1999 udsendte Bielefelds byråd en pressemeddelelse med titlen “Bielefeld gibt es doch!” (Bielefeld findes altså!”), men det var den 1. april, og i 2012 talte Angela Merkel om et møde på byens rådhus, hvor hun tilføjede “so es denn existiert” (hvis det altså eksisterer). I 2019 udlovede Bielefeld €1.000.000 i dusør, hvis man kunne bevise, at byen ikke findes. Heldigvis er det nemt at finde ud af, hvem der er med i konspirationen. Man stiller dem følgende spørgsmål:

1. Kender du nogen fra Bielefeld?

2. Har du nogensinde været i Bielefeld?

3. Kender du nogen, som har været i Bielefeld?

Hvis de svarer ja til et af spørgsmålene, er de en del af konspirationen.

Bielefeld exists! | David's Year Abroad

Kilde: https://www.bbc.com/news/world-europe-49432677