Press "Enter" to skip to content

Tegneseriefiguren Skipper Skræk var baseret på en virkelig person

0

Den spinatelskende og muskelsvulmende sømand Skipper Skræk (eng. ’Popeye’) var baseret på en virkelig person. Den amerikanske karikaturtegner Elzie Crisler Segar (1894-1938), som tegnede figuren i 1919, voksede op i Chester i den amerikanske delstat Illinois. Her fik Segar kendskab til Frank ”Rocky” Fiegel (1868-1947), som var lidt af en lokal legende. Han var kendt for at være utrolig stærk, hvilket han demonstrerede i flere slagsmål. Fiegel røg også pibe, havde ingen tænder og var flink overfor børn. Alle disse karakteristika tilskrev Segar sin karakter, men samtidig tog han sig også visse friheder. Fiegel arbejdede ikke som sømand, men som bartender, og han var mere tilbøjelig til at række efter en flaske spiritus end en dåse spinat. Da Fiegel døde i 1947, blev han begravet i en umarkeret grav, men i 1996 kom en gravsten til. Skipper Skræk, som han så ud i 1929, er indgraveret herpå, da denne version lignede Fiegel mest. Hvornår så du sidst Skipper Skræk i fjernsynet?

Kilder:
https://culture.pl/en/article/popeye-polish-roots-fiegel
https://rare.us/rare-news/history/frank-rocky-fiegel-popeye/
https://popeye.fandom.com/wiki/Frank_%22Rocky%22_Fiegel
https://www.snopes.com/fact-check/frank-rocky-fiegel-popeye/
https://www.nytimes.com/2004/01/18/national/where-they-really-knew-popeye-and-co.html
https://www.wearethemighty.com/entertainment/popeye-the-sailor-was-based-on-a-real-person-and-this-is-what-he-looked-like