Østrigeren Heinz Meixner arbejdede i Østtyskland under den kolde krig, og forelskede sig her i Margarete Thurau. Han ville naturligvis hjælpe sin udkårne med at flygte fra Østtyskland og iscenesatte i maj 1963 en dristig plan. Først tog han hen til muren og noterede højden på grænsebommen, som adskilte de to lande. Herefter lejede han en passende lav Austin-Healey Sprite, fjernede forruden, lukkede noget luft ud af dækkene, og kørte med Margarete bag sæderne og svigermor i baggagerummet hen til grænsekontrollen. Da han viste sit pas til grænsevagten, blev han bedt om at køre ind til siden, men i stedet trådte han sømmen i bund, ræsede væk fra de forbløffede vagter før de kunne nå at trække våbnene, under stålbommen, og ind i friheden. Da bilen endelig stoppede ved de amerikanske vagter i Vesttyskland, efter at han havde klodset bremserne over 30 meter, udbrød Meixner: “Nu kan vi blive gift”!
