Press "Enter" to skip to content

Heller ikke i 1800-tallet var alternativ behandling en erstatning for rigtig lægehjælp.

0

Er du også nogle gange lidt for langsom til at gå til lægen?

Ingeborg Jensen tænkte måske dette, efter hun i længere tid forgæves havde søgt alternativ behandling mod symptomerne hos kvaksalvere. Da hun som 24-årig i august 1867 ankom til Københavns Kommunehospital, havde sygdommen nemlig fået godt fat. Hun var begyndt at spytte kropsvæsker og bensplinter ud, ligesom flere tænder var forsvundet. Hendes næse var også blot et gabende hul, mens resten af hendes ansigt var fyldt med sår.

Ansigtet var altså begyndt at gå i forrådnelse, hvilket tydede på fremskreden syfilis, som hun sandsynligvis havde lidt af siden fødslen, da det kunne udelukkes, at det var blevet overført seksuelt. På hospitalet modtog hun behandling med kviksølvholdig jod, som var en af de gængse metoder til at bekæmpe syfilis før penicillinens udbredelse. Efter en måneds tid så hun også væsentligt bedre ud; forrådnelsen var standset og hun kunne blive udskrevet. Men som det ses på nedenstående tegning, kom hun sig ikke helt.

Fra Det Kongelige Bibliotek via Poul Duedahl

Kilde: Duedahl, Poul (2018). Velkommen på bagsiden – Danmarkshistorien på vrangen. Gads Forlag, side 299-300.