Den engelske filantrop Jonas Hanway var ikke just en fan af te, på trods af titlen på sin bog, Essay on Tea fra 1757. Heri skriver han derimod, at mænd har mistet deres format og anseelighed og kvinder deres skønhed ved at drikke te. Han udledte, at arbejderklassen blev afledt fra selve arbejdet, og samtidig betød fristelsen for tedrikning at fattige folk havde færre penge til mad. Te resulterede herudover i dårlig børnepasning, og i at folk simpelthen levede i kortere tid. Han nåede endelig til den dystre konklusion, at “siden teen har været moderne, har selvmord været mere udbredt hos os end tidligere”.
Kilde: Ian Crofton, A Curious History of Food and Drink , Quercus, 2013