Press "Enter" to skip to content

I 1904 kidnappede lokale Arizona-borgere 19 (hvide) børn, for at de ikke skulle ende hos mexicanske forældre

0

På den første oktoberdag i 1904 dukkede en gruppe nonner fra New York op i Morenci, Arizona med 40 forældreløse børn. Der havde de nemlig fundet en række katolske familier, som ville adoptere børnene. Nogle lokale var dog meget utilfredse og angreb nonnerne og de familier, der skulle til at adoptere de forældreløse børn. Da nonnerne flygtede fra Morenci fire dage senere, var 19 af børnene blevet kidnappet af lokale borgere – for aldrig at blive afleveret tilbage.

Årsagen skulle findes i, hvem de modtagende familier var. De vordende adoptivforældre var nemlig mexicansk-amerikanere – og børnene var irsk-amerikanere. Altså hvide. Mange lokale, hvide Morenci-borgere mente dybest set, at det var bedre for børnene at blive kidnappet af dem, end hvis disse hvide børn endte hos forældre af mexicansk afstamning. De mente i bund og grund, at de reddede børnen fra en grusom skæbne ved at kidnappe dem. Avisen The Arizona Bulletin fordømte fx nonnerne for at sælge “søde, uskyldige amerikanske babyer” til “usle, halv-civiliserede mexicanere af den laveste klasse.”

Nonnerne meldte selvfølgelig sagen og krævede at få børnene tilbage i deres varetægt. Men da kidnapperne dukkede op med de stakkels børn i retten, blev de kendt uskyldige og slap altså for straf. Tilfældigvis var mange af kidnapperne barnløse kvinder, så de fordelte børnene imellem sig.

Kilde: https://medium.com/s/story/this-is-how-you-kidnap-a-child-an-american-history-8b02aafefb96

Skriv et svar