Press "Enter" to skip to content

Mansa Musa gav så meget guld til folk, at han ødelagde Egyptens økonomi

0

Da Mansa Musa, konge af Mali fra cirka 1312-1337, tog på pilgrimsrejse til Mekka, var han så gavmild, at han kom til at ødelægge den egyptiske økonomi.

Mansa Musa er en af verdenshistoriens allerrigeste mænd – ifølge mange den klart rigeste. Med sig på rejsen, der varede fra 1324-1325, havde han et følge på 60.000 mand, heraf 12.000 slaver. De skulle jo have mad hver dag, som Mansa Musa betalte med noget af al den guld, han havde med. Guldet blev også delt ud til de fattige, han mødte på rejsen, og i øvrigt byggede han angiveligt en ny moske hver fredag.

Tilsammen betød al den aktivitet og gavmildhed dog desværre, at han tilførte så meget guld til den egyptiske økonomi, at guldværdien faldt markant i mange år frem. Det medførte en kæmpe inflation på fx fødevarer, så konsekvenserne var ikke ubetydelige.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Musa_I_of_Mali#Islam_and_pilgrimage_to_Mecca

Skriv et svar