I 1713 fremsagde en gruppe franciskanermunke deres klage ved den lokale biskop. Et væld af termitter havde bosat sig i deres kloster, og havde ædt sig igennem deres mad, møbler, gulve og helt ned i fundamentet, og munkene var derfor bange for at klostret ville kollapse. Biskoppen sendte termitterne i retten hvor de, som alle andre dyr der skulle i retten, blev repræsenteret af en menneskelig advokat. Forsvareren argumenterede med at termitterne var i klostret før menneskene, og at de havde ret til at samle føde. Retten fandt et kompromis, hvor munkene skulle sætte tømmer ud foran klostret, og termitterne derefter skulle flytte ud af klostret og til dette nye bo. Ifølge Skt. Anthonys krønike, blev dommen læst op foran termitboerne ved klostret, hvorefter alle termitterne marcherede ud i rækker, og bosatte sig i tømmeret, hvilket beviste at Gud var enig i dommen.
Kilde: Allen Foster, Foster’s English Oddities, Robert Hale Ltd., 2013