Press "Enter" to skip to content

Nongqawuses profeti

0

Nongqawuse, en ung profetinde for xhosa-folket i Sydafrika, fortalte sit folk, at hun i et syn havde set deres forfædre ved en sø i 1856. De havde fortalt hende, at de ville drive englænderne fra deres land med en stor storm, men først efter de havde bevist deres loyalitet ved at slagte alt deres kvæg og ødelægge deres afgrøder. Nongqawuse fik overbevist xhosa-folkets høvding, og han beordrede sit folk til at følge profetien. I løbet af ti måneder brændte xhosa-folket deres afgrøder og slagtede 300-400 tusinde hoveder kvæg.

Da profetien skulle indfries i 1857 skete der dog intet. Først bebrejdede de den lille del af xhosa-folket der ikke havde fulgt profetien, men snart vendte folkets vrede mod Nongqawuse. Hun blev dog arresteret af briterne, og undgik derfor folkets vrede. Resultatet af profetien blev at omkring 40.000 af xhosa-folket døde af hungersnød.

Kilder:

http://www.encounter.co.za/article/118.html

http://www.siyabona.com/eastern-cape-xhosa-cattle-killing.html

http://africanhistory.about.com/od/glossaryc/g/def_CattleKill.htm