Press "Enter" to skip to content

Fra 1821 til 1837 snød Gregor MacGregor hundredevis af mennesker til at rejse til et land der ikke fandtes.

0

Gregor MacGregor var en skotsk soldat, opdagelsesrejsende og plattenslager. Fra 1821 til 1837 forsøgte han at lokke engelske og franske investorer til ”Poyais”, et fiktivt Centralamerikansk land, som MacGregor hævdede, han var blevet gjort til høvding over. MacGregor fortalte at landet var frodigt, veludviklet og med velfungerende britiske bosættelser. Flere hundrede personer investerede derfor deres opsparing i Poyaisiske statsobligationer og jordlodder, og snart efter immigrerede 250 mennesker til Poyais. De fandt selvfølgelig aldrig landet, og over halvdelen af dem døde i forsøget. Alligevel tog nogen af de hjemvendte immigranter MacGregor til forsvar, da han blev hængt ud i de britiske aviser. De mente ikke, at MacGregor skulle stå til ansvar for den uduelighed, som de folk han havde sat i spidsen for ekspeditionen, havde udvist ved ikke at kunne finde frem til Poyais. MacGregor forsøgte frem til 1837 forskellige mindre variationer af fupnummeret, inden han i 1838 flyttede til Venezuela. På trods af de mange døde blev MacGregor aldrig dømt for sine fupnumre.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Gregor_MacGregor