Press "Enter" to skip to content

Nobelpris-medaljer blev skjult fra nazisterne

0

Da tyskerne invaderede Danmark i 1940, fik den berømte danske fysiker Niels Bohr og hans stab på Niels Bohr instituttet i København pludselig travlt. Bohr og instituttet var kendt for at hjælpe flygtninge fra Nazityskland, og havde således taget imod to Nobelprismodtageres guldmedaljer, der nu blev opbevaret på instituttet. Konkrete beviser, der måtte skaffes af vejen, inden tyskerne ransagede stedet, da det var strengt ulovligt at sende guld ud af Tyskland. Frem for at begrave medaljerne og risikere at de blev gravet op, valgte man at opløse dem i et særligt syrebad. De opløste medaljer forblev på instituttet krigen ud, i en glaskrukke uden at vække tyskernes opmærksomhed. Efter krigen lykkedes det endda at vende den kemiske process om, og sende det genskabte guld til nobelpriskomitéen i Stockholm, der fik præget to nye medaljer af det originale guld.

Kilde: Sam Kean, The Disappearing Spoon And Other True Tales of Madness, Love, and the History of the World From the Periodic Table of the Elements, 2010