I 1784 indkvarterede en kvinde sig på gæstgiveriet i byen Bellinge på Fyn. Hurtigt gik der rygter om, at kvinden var selveste dronning Caroline Mathilde, der i 1772 var blevet skilt fra Christian d. 7 og forvist til den tyske by Celle, hvor hun døde i 1775. Selvom dronningen var død, formåede kvinden alligevel at overbevise en lille flok om, at hun var den afsatte dronning og var blevet løjet død af hoffet. Kvinden havde visse ligheder med den afsatte dronning, men en undersøgelse viste, at hun i virkeligheden hed Bodil Sørensdatter og var på flugt fra flere sager om tyveri, utugt og bedrageri, hvor hun havde udgivet sig for at være af adelig byrd. Bodil kunne hverken fransk eller engelsk, bandede, havde ingen adelige manerer og kunne heller ikke læse eller skrive. Efter kort tid i byen, blev hun ført til Odense tugthus. Folk stimlede sig dog stadig om hende, og der blev sendt bønskrifter til hoffet om at befri den afsatte dronning. Bodil Sørensdatter blev herefter indsat i Møns tugthus. I 1805 lykkedes det hende at flygte, men flugten endte højst sandsynligt på bunden af havet, da Bodil Sørensdatter forsøgte at flygte over isen til Sjælland. Hendes lig blev dog aldrig fundet.
Kilde: Ulrik Langen & Jakob Sørensen (red.). Rygternes Magt. Høst og Søn 2014