Press "Enter" to skip to content

I 1700-tallets Italien havde man en madfestival, hvor pøblen plyndrede tårne fyldt med bl.a. levende fugle der var naglet fast

0

Hvis du, som os, også er glad for mad, burde du have besøgt 1700-tallets italienske bystater, hvor man afholdt en spektakulær madfestival ved navn Cuccagna ved specielle begivenheder, f.eks. royale fødsler. Her findes eksempler hvor en sti og et rækværk blev bygget af ost, mens geder og køer gik frit rundt, og springvand sprang med vin. Inde på pladsen havde man konstrueret hele bygningsværker, f.eks. tårne og fæstningsværker, som var overdænget med alt hvad hjertet kunne begære af levende fisk, lam og kalve, brød og ost. Man kunne endda opleve levende duer og gæs være naglet fast ved vingerne. Folk blev her sluppet løs, og de fattige og sultne fra underklassen kappedes med livet som indsats om at få fat på al maden – til elitens store begejstring. Det var dog ikke alle der var lige begejstrede: Efter Prinsesse Marie Carolina af Østrig var blevet gift med Ferdinand af Napoli, beskrev hun med rædsel synet af mennesker, der flåede levende dyr i stykker til hendes bryllup.

Kilder: https://www.atlasobscura.com/articles/cuccagna-italy-food-tradition & Crofton, Ian, A Curious History of Food and Drink, Quercus, 2013