Press "Enter" to skip to content

George V blev dræbt af sin egen læge

0
Da den engelske kong George V døde 20. januar 1936, var årsagen ikke sygdom, som de fleste ellers troede i årtier. Kongens egen læge, Bertrand Edward Dawson, slog ham nemlig ihjel med en blanding af morfin og kokain. Det kom frem i 1986.
Lægen forklarede selv i sin dagbog, at han gjorde det for at forsvare kongens værdighed. Kongen var allerede ved at dø, forklarede han. Døde kongen om aftenen som Dawson altså selv sørgede for, kunne den triste nyhed nå komme med i morgenaviserne. Døde han derimod i løbet af næste dag, risikerede dødsfaldet at blive bragt for første gang i aftenbladene – og dem havde lægen så meget imod, at et “medlidenhedsdrab” for ham var at foretrække.
Kongens sidste ord var ifølge lægen: “God damn you!” til den sygeplejerske, der tidligere på aftenen gav ham en sprøjte med noget bedøvende.

Skriv et svar