Press "Enter" to skip to content

1994: Politikens musikanmelder kommer uheldigt afsted

0

Politikens musikanmelder, Anders Rou Jensen, var den 2. juli 1994 sendt til Roskildefestival. Hans opgave var at anmelde det danske indieband How Do I. Rou Jensen var på pletten, hørte koncerten og blev noget så overrasket over de danske talenters musikalske formåen. Under overskriften ”Uslebne popdiamanter” beskrev Rou Jensen bandets enorme publikumstække, deres ”fælles sejr” og særegne guitarpop, og gav dem mange rosende ord med på vejen. I sin anmeldelse studsede han dog lidt over, at man havde valgt et så relativt ukendt dansk indieband til at spille på den store grønne scene. To dage senere publicerede Politiken en mindre rettelse til Rou Jensens anmeldelse. Han havde stået ved den forkerte scene og ikke hørt How Do I, men derimod Radiohead.

Kilde: https://www.information.dk/kultur/2017/10/brandes-endte-pistolduel-anmeldelse-strunge-anmeldte-bare?utm_source=Ugens+mest+l%C3%A6ste&utm_campaign=04760bc432-EMAIL_CAMPAIGN_2017_10_13&utm_medium=email&utm_term=0_551d502c69-04760bc432-414021761&mc_cid=04760bc432&mc_eid=c47d25e8c6

Skriv et svar