I 1700-tallets Danmark var forholdene i arresthusene noget friere, end vi er vant til i dag. De indsatte kunne eksempelvis bevæge sig frit imellem hinanden og modtage besøg af udefrakommende uden at lave aftaler om det forinden. De kunne også sende og modtage breve efter forgodtbefindende, og de kunne bestille mad og drikke udefra, som de besøgende kunne medbringe. Kendetegnende for arresthusene var også et massivt alkoholforbrug, som ofte aktivt blev understøttet af arrestforvareren, der i smug kunne fungere som krovært for de indsatte. I enkelte tilfælde i København gik det også så vidt, at arrestforvareren tog de indsatte med på druktur i det københavnske byliv indtil den lyse morgen, hvorefter de blev spærret inde i arresten igen.
Kilde: Henningsen, Peter & Ulrik Langen (2010). ”Hundemordet i Vimmelskaftet – Og andre fortællinger fra 1700-tallets København.” København: Politikens Forlag. Side 23.
Langen, Ulrik (2012). ”Det sorteste hjerte. Historien om et dybt fald i enevældens København.” København: Politikens Forlag. Side 117.