Kategorier
Danmarks Historie Hverdagshistorier

En lang forlovelse

I 1924 berettede Herning Avis om et par, der blev viet på rådhuset. Brudgommen var arbejdsmanden Jens Andersen, der var 66 år, og bruden var Margrethe Justesen, der var 71 år. Det var dog ikke alderen, som avisen studsede over, men det at parret havde været forlovet i 40 år! Avisen kunne dog ikke give nogen forklaring på, hvorfor der var gået så mange år, inden parret blev gift.

Kilde: Herning Avis 27. maj 1924

Kategorier
Danmarks Historie Dyr og natur

Problemer med at få flodhesten i kassen

I 1926 fulgte københavnerne spændt med i, hvorvidt en flodhest ville gå ind i sin transportkasse. I Zoologisk Have på Frederiksberg havde dyrepasserne problemer med at få flodhesten Jeppe ind i sin kasse, da han skulle overdrages til Hagenbeck Dyrepark ved Hamborg. Jeppe ville ikke afsted, selvom både dyrepasserne og personale fra Hagenbeck Dyrepark forsøgte at lokke med roer og frisk hø. Trods lækkerierne ville flodhesten ikke gå ind i kassen, og hvis det endelig lykkedes, ødelagde Jeppe sin transportkasse gang på gang. Aviserne fulgte begivenheden tæt, og sætningen: “Vil Jeppe gå i kassen?” blev et almindeligt udtryk for forhandlinger der ikke blev afsluttet, fx. blev statsminister Thorvald Stauning afbildet som en flodhest i den satiriske årbog Blæksprutten. Til sidst lykkedes det, og Jeppe kom endelig i kassen. Ifølge en af datidens aviser vejede Jeppe plus transportkasse ca. 3 tons.

Kilde: Axel Breidahl og Axel Kjerulf. Københavnerliv 1920-1937 – Gemt og glemt i alvor og skæmt. Hassing 1968 & Bent Jørgensen. Zoo – En historie om dyr og mennesker gennem 125 år. Lindhardt og Ringhof 2018

Kategorier
Danmarks Historie Hverdagshistorier Love og regler

Et tyveri endte med 31 øre

I 1919 fik to tyveknægte en lang næse. Tyvene havde stjålet et pengeskab tilhørende en stenhugger og transporterede det ud på en mark ved Kastrup for at sprænge det i luften. Efter sprængningen opdagede de, at pengeskabet kun indeholdt 31 øre.

Kilde: Horsens Social-Demokrat 3. maj 1919

Kategorier
Danmarks Historie Hverdagshistorier Sprog

Sjover betyder havnearbejder

Hvad tænker du, når du hører ordet “sjover”? Ordet sjover kommer fra det nederlandsk ord “sjouwer”, der betyder løsarbejder eller én, der ernærer sig af tilfældigt arbejde. I de danske love blev en sjover derfor en almindelig betegnelse for havnearbejdere, da de ofte var løsarbejdere. Havnearbejdere var dog kendt for deres farverige og grove sprog, samt dårlige manerer. Derfor blev ordet “sjover” med tiden en betegnelse for en utiltalende eller en uhæderlig person.

Foto: Københavns Stadsarkiv

Kilde: https://lex.dk/sjover & V. Kristiansen. Bidrag till en Ordbog over Gadesproget og saakaldt daglig Tale. 1866

Kategorier
Store Personligheder

Jack the Ripper blev kåret som den værste person i Storbritanniens historie

I 2006 lavede BBC en rundspørge om, hvem der var den værste britiske person i de sidste 1000 år af Storbritanniens historie. En række historikere havde udvalgt 10 personer, hvorefter folk kunne stemme og resultatet blev bragt i BBC History Magazine. Førstepladsen gik til seriemorderen Jack the Ripper, biskoppen Thomas Becket fik en andenplads, mens fjerdepladsen var kong John.

Kilde: http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/4663280.stm

Kategorier
Store Personligheder

Dostojevskij pantsatte sin kones undertøj for at få råd til at spille

Den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij var glad for at spille og gamble. Så glad at han og hustruen Anna Snitkinas bryllupsrejse i Europa varede fire år. Rejsen skulle kun have taget tre måneder, men pengene til hjemrejsen, samt Annas ejendele, spillede Dostojevskij væk. Ja, selv Annas undertøj blev pantsat eller solgt. Hjemrejsen måtte til sidst finansieres af Dostojevskijs tante.

Kilde: Andrew D. Kaufman. The Gambler Wife: A True Story of Love, Risk, and the Woman Who Saved Dostoyevsky. Riverhead Books 2021

Kategorier
Danmarks Historie Sex & Samliv

Politiet havde et register over prostitueredes øgenavne

I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet førte politiet et register over prostituerede kvinder. Flere prostituerede anvendte kaldenavne eller øgenavne, og politiet registrerede også disse i deres papirer. Der var derfor en lang række kreative og specielle navne f.eks. Flagstangen, Fugleskidt, Kattekvæleren, Spurve-Laura, Skalle-Hanne, Gøgen, Torskeøjet, Tyve-Ida, Trine med bulen, Bleg-Sofie, GråTrine, Skorstensfejeren, Ansjos-Grete, Træmokken, Fut-Kirsten, Thora Næsebras, Anna Nifinger og sidst, men ikke mindst: Maren med træbenet – hun havde et træben, hvor hun havde hamret et søm i. Det var særdeles praktisk, da hun havde sin gadedørsnøgle hængende på sømmet.

Kilde: Einer Mellerup. Det gamle København på vragen. Forlaget Fremad – København 1960