Kategorier
Danmarks Historie Hverdagshistorier

En spøg kunne ende i retten

“En grov spøg” var overskriften i en avisartikel, der blev bragt i aviserne i oktober 1923. En familie havde holdt konfirmation i Helsingør, og under festlighederne ankom et underligt telegram til konfirmanden med ordene:”Da jeg nu ved, at jeg har en søster, ønsker jeg hende hjertelig til lykke” og underskrevet med et kvindenavn. Forældrene til konfirmanden var chokeret, og manden sværgede, at han ikke kendte til nogen uægte datter, men konen troede ikke på ham.

Det viste sig dog, at afsenderen var en af mandens arbejdskammerater, der lavede sjov. Manden bad kammeraten om at forklare hustruen sammenhængen, men da han ikke ville det, blev han hevet i retten. Aviserne skrev dog ikke, hvad sagen endte med.

Kilde: Middelfart Venstreblad. Vestfyns Avis 6. oktober 1923

Kategorier
Hverdagshistorier

Ved verdensudstillingen i 1851 blev de første offentlige toiletter med skyl vist frem

Ved verdensudstillingen i London i 1851 blev de første offentlige toiletter med skyl vist frem og kunne benyttes af de besøgende mod betaling. For en pris på 1 penny fik de besøgende lov at gøre deres ærinde på et rent toiletsæde, og derudover fik de en kam, et håndklæde og en skopudsning med i prisen.

Kilde: https://www.longshopmuseum.co.uk/great-exhibition/

Kategorier
Dyr og natur

Ifølge overtro havde Katte født i maj dårlige øjne

Blev du narret d. 1. april? Så har du mulighed for at hævne dig d. 1. maj. I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet skulle man på nogle egne holde ekstra øje d. 1. eller 31. maj for at undgå at blive narret og derved blive kaldt for en majkat eller majmånedskat. Årsagen til, at man blev kaldt for en majkat, var, at katte født i maj ifølge folketroen havde dårlige øjne og derfor ikke kunne fange mus.

Kilde: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=majkat&entry_id=11032121 & https://lex.dk/majkat

Kategorier
Danmarks Historie Hverdagshistorier Ligestilling og kønsroller

Anna, Anne og Ane indsamlede til en kirke

I 1912 blev sognet “Skt. Anna Sogn” oprettet på Nørrebro i København, men der var ingen kirke i det nye sogn. Menigheden begyndte derfor at samle penge ind. En af indsamlingerne blev dannet af den såkaldte “Anna-komité”, hvor alle medlemmerne hed Anna, Anne eller Ane. Anna-komiteens indsamling havde det særlige tvist, at den opfordrede alle kvinder, der hed Anna, Anne eller Ane til enten at bidrage med et pengebeløb, fx 1 kr. eller indsamle penge i deres nærområde. Indsamlingen fik endda penge fra kvinder, der hed Anna i Australien og Amerika. Det lykkedes at indsamle en hel del penge, og Anna Kirken stod færdig i 1914, men kirken var for lille og komiteen samlede sig derfor ind igen for at kirken kunne blive udvidet.

Kilde: https://mitnorrebro.dk/anna-kirke-fra-boernehjem-til-smuk-spejderkirke/ og Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. november 1916

Kategorier
Børn Hverdagshistorier

I 1875 blev 2 russiske børn vist frem for en pris af 50 øre

I 1875 blev der i flere københavnske aviser bragt annoncer om en fremvisning af to russiske børn på Vesterbrogade 2. Prisen for at se børnene var 50 øre for voksne og 25 øre for børn. De to børn, Elisa på 5 år og Aculina på 2 år, vejede ifølge annoncen henholdsvis 264 pund og 106 pund (På det tidspunkt svarede 1 pund til 0,5 kg i Danmark (det metriske pund blev indført i 1839)), så deres vægt svarede til ca. 132 kg og 53 kg).

Kilde: Dags-Telegraphen (København) 18. august 1875

Kategorier
Danmarks Historie Lægevidenskab

Kvinde fik fjernet flere hundrede nåle fra kroppen

I 1822 vakte en kvinde fra København international opmærksomhed, da kirurgen Johan Herholdt skrev om en hende, der i folkemunde blev kendt som “Synålejomfruen”. Synålejomfruen hed Rachel Hertz og blev indlagt på Det Kongelige Frederiks Hospital, da hun havde smerter i underlivet, lammelser og kramper. Herholdt undersøgte en svulst på hendes krop, der viste sig at indeholde en synål. I en periode måtte kirurgen fjerne flere hundrede nåle fra synålejomfruens krop. Herholdt havde den teori, at Rachel havde slugt nålene, mens andre læger kom med den teori, at nålene simpelthen voksede ud af hendes krop. Rachel var meget kvik, lærte sig selv at læse og skrive latin og fungerede i en periode som videnskabelig assistent, men det lykkedes ikke lægerne at finde ud af årsagen til hendes lidelse. Et par år efter blev Rachel anbragt hos en skomagerfamilie. Her blev det afsløret, at hun selv havde indført nålene i kroppen, og først efter huden var helet, begyndte hun at klage over smerter. Rachel blev anklaget for bedrageri, men dronningen gik i forbøn for synålejomfruen, og hun slap for straf.

Kilde: Erik Henriques Bing. Evighedens hus. Forlaget Tågaliden 1997 & https://lex.dk/Syn%C3%A5lejomfruen

Kategorier
Ikke kategoriseret Love og regler Religion Transport

Pavelig modstand mod jernbaner

Da jernbaneskinnerne, og de damplokomotiver, skinnerne betjente, begyndte at brede sig fra England, var alle ikke lige begejstrede. Blandt de mere kritiske stemmer fandt man pave Gregor 16., der erklærede jernbanen vejen til helvede og kvitterede med et forbud mod at etablere jernbaner i hele det område, der udgjorde Pavestaten.

Kilde: Jens Toftgaard – På Skinner.