I 1915 henvendte Dansk Kvindesamfund sig til folketinget og krævede at få ophævet “sambeskatningen”. Den lov krævede, at manden betalte skat for begge parter i et forhold. hvor både manden og kvinden havde arbejde. Hvis manden og kvinden var gift, skulle mændene endda betale mere, end hvis de ikke var. Det var først i 1970, at kvindeforkæmperne trængte igennem og gifte kvinderne selv fik lov til at betale skat af deres arbejde.
Kategori: Ligestilling og kønsroller
Er du glad for at sidde i en blød stol?
Den berømte amerikanske læge Samuel Gregory mente, at kvinder blev for opstemte af at sidde i bløde stole. Han var, som mange af samtidens konservative mandlige læger, ihærdig modstander af onani, og skrev en bog med forskellige elementer, som kvinder skulle undgå for ikke at blive fristet af onaniens grimme ansigt. De skulle bl.a. helst ikke få te, kaffe, slik, kød, chokolade, krydderier og alkohol, da det stimulerede dyriske drifter. De burde heller ikke ligge ned længere end højest nødvendigt i hverken sengen eller på en sofa, ej heller sidde bløde stole, men i stedet sidde på hårde træstole, da disse ikke var behagelige for kvindens kønsdele. Endeligt burde de heller ikke lytte til musik, da det kunne være for følelsesladede, og især kærlighedssange kunne vække forkerte følelser.
Kilde: https://alphahistory.com/pastpeculiar/1857-soft-chairs-self-abuse-idiocy/
I Charles Darwins dagbog diskuterer han i 1838 med sig selv, hvad fordelene og ulemperne ved ægteskab er, da han overvejede at fri. Han skriver bl.a., at det ville give en livspartner – “bedre end en hund i hvert fald”, og “charmen ved kvindelig sniksnak”, som er godt for helbredet, men dog “et forfærdeligt tidsspilde”. Han noterede sig også, at ægteskab ville resultere i, at han ikke kunne læse om aftenen, “fedme og dovenskab”, og færre penge til at købe bøger. Han blev gift et halvt år efter (med sin kusine). Havde du lignende overvejelser før et frieri?
Kilde: https://www.themarginalian.org/2012/08/14/darwin-list-pros-and-cons-of-marriage/
Skal du snart giftes? Den italienske læge Niccola Falcucci havde et par kreative tests, som skulle sikre brudgommen, at hans kommende ægtefælle nu også var jomfru. Han anbefalede, at man puttede kulstøv i vand og fik bruden til at drikke det. Hvis hun skulle tisse med det samme, var hun ikke jomfru. Man kunne også lade bruden indhylle i røgen fra skræppeblade, og hvis det gjorde hende bleg, var hun jomfru.
Tegningen er fra Sermo de membris genitalibu i hans medicinske leksikon.
Kilde: Hanne Blank, Virgin: The Untouched History, Bloomsbury Publishing, 2008
I 1700-tallet mente man, at graviditet var afhængig af, at både manden og kvinden fik en orgasme, da man troede, at hun ved orgasme ville udskille vaginalsekret, som man antog var kvindelig sæd. Graviditeten kunne dermed opnås, når kvindens sæd blev blandet med mandens. I 1800-tallet opdagede man dog, at det alligevel ikke var en slags sæd, og med den forestilling forsvandt også kvindeorgasmen.
Kilde: Lise Ehlers, Store mænd og syge kvinder, Gyldendal, 2002
Nyder du som kvinde at synge? Kirken var ikke begejstret for kvindelige sangere, og i år 318 blev ikke-gejstlige kvinder helt forbudt at synge i kirken. I ca. år 400 skrev Hieronymus, at “en kristelig jomfru skal ikke kende til musikinstrumenter”, mens biskop Hippolyt i det samme århundrede dikterede, at “en kvinde som tiltrækker sig mennesker med sin sødmefyldte men bedrageriske stemme, skal afstå fra denne virksomhed og vente i 40 dage, før hun må modtage nadveren”. Frygten for de kvindelige sangere fortsatte op igennem middelalderen.
Kilde: Lise Ehlers, Store mænd og syge kvinder, Gyldendal, 2002
Den græske læge Galenos argumenterede for, at der rent fysisk kun fandtes ét køn: det mandlige. Kvinden havde de samme kønsorganer, blot vendt indad og derfor ikke synlige. Man mente dog i 1500-tallet, at kvinden kunne risikere at blive til en mand, hvis hun tænkte for urene tanker. Lægen Ambroise Paré (1510-1590) fortæller, at kvinden Marie Garnier en dag vogtede svin, sprang over et dige og pludseligt opdagede, at hun havde fået en penis. Lægerne forsikrede hende om, at hun nu var mand, og hun trak derfra i mandetøj og kaldte sig Germain. Germain kom i tjeneste hos Karl d. 9., og ved dennes hoflæges undersøgelse blev det konkluderet, at Germain var en velbygget mand med kraftigt rødt skæg.
Kilde: Lise Ehlers, Store mænd og syge kvinder, Gyldendal, 2002