Den fattige libaneser Moussa Al-Maamari var som mange børn vild med slotte og elskede tegnede dem. Hans skolelærer var dog knapt så glad for dem, og han blev afvist af sin udkårne med beskeden om, at hun kun ville giftes med én, som rent faktisk havde et slot. Stålsat købte Moussa som 20-årig en grund og satte sig til selv at bygge et slot. Det blev hans livsprojekt, og med kun lidt hjælp fra naboerne engang imellem fik han slæbt 6.000 sten hen på grunden og bygget sit helt eget slot. Slottet blev 3.500 kvm, har 30 værelser, tårne og en voldgrav. På porten skrev han “Jeg trådte ind som ung, og kom ud som gammel”. Her er desuden en lav dør, så hans lærer må bukke sig for at komme ind i slottet. I 2009 inviterede han sin tidligere udkårne hen til slottet for at møde hans kone og børn. I 2018 døde Moussa, men Moussa Slot kan stadig besøges i Libanon, hvor det er et museum og bliver varetaget af hans børn.
Kategori: Sex & Samliv
I middelalderen var der mange gode og dårlige råd til, hvordan man får en bestemt person til at blive forelsket. Ét råd lød bl.a., at man tog en pind af hassel og ridsede ordene: “pax – pix – abyra – syth – samasic” i pinden. Ordene skulle lyde som latin, men var i virkeligheden det rene vrøvl. Derefter skulle man slå sin udkårne tre gange oven i hovedet med pinden og give vedkommende et kys på munden. Hvis det virkede, ville personen, man eftertragtede, blive ramt af øjeblikkelig forelskelse.
Kilde: Richard Kieckhefer. Magic in the Middle Ages. Cambridge University Press 2022
I Nederlandene, Schweiz og Skotland, var det pga. det kolde klima tilladt for ugifte par at gå i seng sammen – fuldt påklædte og pakket ind i hvert sit tæppe. Om de forblev påklædte kunne man måske sætte spørgsmålstegn ved, for da en kommission i Skotland i slutningen af 1800-tallet undersøgte sagen, viste det sig, at ni ud af ti brude var gravide, da de blev gift.
Kilde: Ole Hæstrup, Michael Krefeld og Leif Tronholm (Red), UTROLIGT men sandt… Besynderlige Beretninger og Forbavsende Fakta fra hele Verden, Forlaget Danmark, 1985
Er du forelsket, men det ikke er gengældt? Så kunne et elskovsmiddel fra middelalderen måske være en god idé. Du skal blot samle frø fra alpeviol og brejner og blande det i en kagedej og få din udkårne til at spise dem. Men husk lige, at frøene skal samles midsommeraften – og at du lige skal holde biblen under planten imens og ryste frøene ned i en tinskål ved hjælp af en hasselkvist, da du naturligvis ikke selv må røre ved planten, da det ødelægger virkningen.
Kilde: Ole Hæstrup, Michael Krefeld og Leif Tronholm (Red), UTROLIGT men sandt… Besynderlige Beretninger og Forbavsende Fakta fra hele Verden, Forlaget Danmark, 1985
I Todras-stammen i Indien, mente man, at når en kvinde blev gift, var det ikke kun med manden, men hele familien. Det tog man ret bogstaveligt, så gommens brødre havde ret til også at gå i seng med bruden. Hvis hun blev gravid på bryllupsnatten, havde man en indviklet ceremoni kaldet ‘pursutpimi’, hvor faderskabet blev fastslået.
Kilde: https://en.wikisource.org/wiki/Castes_and_Tribes_of_Southern_India/Toda
Overvejer du at fri til din kæreste? De gamle grækere mente, at hvis de friede, mens de havde et yver fra en hyæne bundet om den venstre arm, ville de ikke få afslag.
Kilde: Ole Hæstrup, Michael Krefeld og Leif Tronholm (Red), UTROLIGT men sandt… Besynderlige Beretninger og Forbavsende Fakta fra hele Verden, Forlaget Danmark, 1985
Agnés Sorel var populær hos den franske kong Karl d. 7., og blev hurtigt hans elskerinde. Hun var dog ikke så populær hos især gejstligheden, der var trætte af, at hendes tendens til at gå med tøj, hvor man kunne se enten brystvorterne eller hele brystet, begyndte at brede sig i hoffet.
Tak til Jacob Wagner Hammerich for tippet.
Kilde: https://thecultural.me/agnes-sorel-fashion-and-influence-in-the-french-court-193759
