Kategorier
Højtider Tro og myter

I Island er det vigtigt at skrive uldne sokker på ønskesedlen for at undgå julekatten

I Island er det vigtigt at skrive uldne sokker på ønskesedlen. Årsagen er en gammel folketro på, at den onde julekat enten spiser eller kidnapper dem, der ikke får nyt tøj i julegave. I tidligere tider var det almindeligt at få tøj, hvis man havde hjulpet til på gården. Derfor blev det set som et tegn på dovenskab, hvis man ikke fik en blød pakke. Julekattens ejer er den onde heks Gryla, der hader børn, der ikke får noget nyt tøj i julegave. Hun kan også finde på at proppe dem ned i sin store julesæk. Gryla har 13 sønner, julesvendene, der elsker skæg og ballade og har hver deres speciale. En af dem er vindueskigger, en smækker med dørene, en spiser skyr, mens andre slikker på skeerne, skålene og gryder og stjæler pølserne. De kan dog også være søde og efterlade små gaver, hvis man har sat sine sko i vindueskarmen, mens uartige børn ville få en rådden kartoffel.

Kilde: Henning Frederik Feilberg: Jul bind 1 og 2, 1962.

Kategorier
Børn Højtider Kunst og Kultur Tro og myter

I bl.a. Østrigsk folketro vandrede en figur rundt i julen og skar børns maver op, hvis de havde været uartige

I folketroen i Østrig og Bayern eksisterede den kvindelige figur Perchta, som om vinteren gik rundt om natten og ind i folks huse i de traditionelle tolv juledage indtil Hellige Tre Kongers aften 5. januar. Perchta vidste, om børnene havde været søde og arbejdet hårdt, og hvis de havde det, ville de finde en lille sølvmønt den næste dag. Hvis ikke, ville hun skære deres maver op, fjerne mavesækken og indvoldene og putte strå og sten ind i hullet i stedet.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Perchta

Kategorier
Danmarks Historie Højtider

I 1770 fjernede man 9 helligdage i Danmark

Allerede i år 610 kom Halloween – eller Allehelgensaften – ind under kirken som helligdag, men blev afskaffet igen ved Helligdagsreformen i 1770 sammen med bl.a. 3. juledag, 3. påskedag, 3. pinsedag, helligtrekongersaften, Marias besøgelsesdag, Marias bebudelsesdag og flere endnu. Det er i øvrigt en udbredt misforståelse, at det var Struensee som stod bag afskaffelsen af helligdagene – det var derimod bl.a. Ernst Schimmelmann og Johann Hartwig Ernst von Bernstorff.

Kilde: https://www.berlingske.dk/samfund/sidst-fjernede-man-hele-ni-helligdage

Kategorier
Danmarks Historie Højtider Store Personligheder

Frisør Dennis Knudsen er statist i julekalender

Der er næppe mange, der forbinder makeupartist, stylist og frisør Dennis Knudsen med punkstilen og dertilhørende hanekam, piercinger og læderjakke. Men det var faktisk sådan Knudsen tonede frem på TV tilbage i starten af 1990’erne, da han havde en ganske kort birolle i julekalenderen “Alletiders Jul” – Her spillede han en punker, der kom på besøg på Rigsarkivet i starten af afsnit 13

Kilde: https://herognu.dk/se-klippet-dennis-knudsen-er-med-i-pyrus-julekalender/

Kategorier
Højtider

Julemandstræf endte i masseslagsmål

I 2004 mødtes 4.260 julemænd til et velgørenhedsarrangement i Wales, hvilket slog den tidligere rekord på 2.685 julemænd samlet på ét sted. Desværre for juleånden udbrød der tumult mellem 30 fulde julemænd, og politiet måtte træde til med tåregas og knipler. Fem blev anholdt og fire betjente lettere såret.

Billede: PA

Kilde: http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/wales/mid_/4515981.stm

Kategorier
Højtider

I 1977 forbød Folketinget DR at bruge navnet ”Børnenes julekalender” til deres lågekalender

I 1977 forbød Folketinget DR at bruge navnet ”Børnenes julekalender” til deres lågekalender. I stedet skulle den skifte navn til ”Børnenes U-landskalender”. Derudover måtte der hverken være julemotiv eller billeder fra tv-julekalenderen på lågekalenderen. Årsagen var, at andre julekalenderproducenter så det som konkurrenceforvridende, at U-landskalenderen fik gratis reklame på DR. Først i 1986 måtte der igen være julemotiv og motiv fra tv-julekalenderen på forsiden af lågekalenderen, men navnet ”Børnenes U-landskalender” varede ved.

Kilde: https://blog.dengamleby.dk/julehistorier/tag/bornenes-julekalender/

Kategorier
Danmarks Historie Højtider Hverdagshistorier

Ved arrangementet ”De Juleløses Jul” blev der i 1927 lagt en sveske i risengrøden i stedet for en mandel, da man ville undgå at folk snød ved at medbringe deres egen mandel

Er du nervøs for at nogen tager en snydemandel med, når der juleaften bliver serveret risalamande eller risengrød? Ved arrangementet ”De Juleløses Jul”, der blev afholdt af Politiken fra 1911 til 1970, var der kamp om mandelgaven. For at undgå at folk snød ved selv at tage en mandel med blev der i 1927 i stedet lagt en sveske i risengrøden. Den heldige finder af svesken vandt det år en ekstra gavekurv, ud over den som alle deltagerne fik. Arrangementet, der blev holdt for fattige og familier i nød, bød bl.a. på musik, flæskesteg, risengrød, godter og gavekurve, og selvfølgelig en mandelgave til den heldige.

Kilde: Martin Dyrbye. De juleløses jul. Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 1995