Kategorier
Dyr og natur Mad og drikke

En margarineproducent brugte hvalolie i produktionen af margarinen

I 1929 gik en engelsk sæbeproducent og en hollandsk margarineproducent sammen om at udvikle en teknik til at gøre hvalolie stift og fjerne lugten, for at anvende det i produktionen af sæbe og margarine. Resultatet blev, at hvalfangst steg i Norden. Omkring år 1900 var der 150.000 blåhvaler i de norske fangstområder, men i 1963 var der kun 200 tilbage.

Kilde:https://www.museion.ku.dk/haerdet-fedt-naturoedelaeggelse-og-kolonialisme/

Kategorier
2. verdenskrig Dyr og natur Krig & Konflikter Kunst og Kultur

Den berlinske flodhest Knautschke overlevede flere store bombetogter under 2. verdenskrig.

Katte siges at have ni liv, men måske er det slet ikke katte, men flodheste det gælder. I maj 1943 fødtes flodhesteungen Knautschke i Berlin ZOO. Ungen overlevede nogle af krigens største bombetogter – med tusindvis af bombenedslag i den zoologiske have – og var blandt de 91 af havens dyr, ud af 4000, som overlevede krigen. Med nød og næppe. 30 januar måtte Knautschke reddes ud af det brændende flodhestehus. Med krigens afslutning ophørte farerne ikke, og Knautschke pådrog sig lette skader, da man i 1947 sprængte et stort flaktårn placeret i den zoologiske have, og dele heraf faldt ned i den tykhudedes indhegning.

Kilde: War Zone ZOO – The Berlin Zoo and World War 2 & Der Berline Zoo -Im Spiegel seiner Bauten 1841-1989.

Kategorier
Dyr og natur Sport & Spil

Længdespring for heste med til OL

Der var ikke bare svømning med forhindringer og kroket til OL i år 1900, men også skydning af levende duer og længdespring med heste. Sidstnævnte konkurrence blev vundet med en distance på 6,10 m, hvorefter sporten ikke længere optrådte ved OL.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/1900_Summer_Olympics

Kategorier
Danmarks Historie Dyr og natur Royale

Kronhjorten som angreb kongen

I Dyrehaven i Nordsjælland findes en eg ved navn Christian V. Kongen havde længe afholdt parforcejagt i skoven, hvor en gruppe jægere jagtede en kronhjort i timevis, indtil den faldt om af udmattelse, hvorefter den fornemmeste i selskabet, i dette tilfælde kongen, drog hen og dræbte dyret med en kniv. Men i 1698 gik det galt ved sæsonens sidste jagt. Da kongen jog kniven i kronhjorten, sprang den op og sparkede kongen. Han blev kvæstet på sin fod, og ulykken ved træet var med til at forårsage kongens død. Jagten mistede sin popularitet, delvist pga. dyremishandlingen, og blev endegyldigt nedlagt i 1777. Tæt på Christian Vs træ står der i øvrigt et flot, ungt egetræ, plantet af vores nuværende konge. Træet har naturligvis navnet Frederik X.

Tak til Tenna Zarp Munkgaard for tippet.

📸 udinaturen

Kilde: https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/Vores_Tid/Transskriptioner/E10._Regenters_selviscenesttelse_I_1600-tallet_forfulgte_kongen_hjorten_i_timevis_og_tog_selv_livet_af_byttet.pdf

Kategorier
Dyr og natur

Er grævlingens højre ben kortere end de venstre?

I 1600-tallet troede man i England, at grævlingens højre ben var kortere end de venstre, da det virkede nemt for grævlinge at løbe på de skrånende sider af bakker og plovfurerne på marker.

Kilde: https://penelope.uchicago.edu/pseudodoxia/pseudo35.html

Kategorier
Dyr og natur

Arkitekten Decimus Burton og jernstøberen og ingeniør Richard Turner måtte låne teknikker til skibsbyggeri for at bygge et drivhus

I 1840’erne fik arkitekten Decimus Burton og jernstøberen og ingeniør Richard Turner til opgave at konstruere et kæmpe drivhus, Palmehuset, til Kew Garden i England. Ingen havde på det tidspunkt bygget et så stort drivhus, så de måtte låne teknikker fra skibsbyggerne, og derfor kom drivhuset til at ligne et omvendt skibsskrog.

Kilde: https://www.lindahall.org/about/news/scientist-of-the-day/richard-turner/ og Georg Kohlmaier og Barna von Sartory. Houses of Glass – A Nineteenth-century Building Type. MIT Press 1991

Kategorier
Dyr og natur Kunst og Kultur Ligestilling og kønsroller Tro og myter

I renæssancen var det moderne, at kvinder blev portrætteret med en væsel.

I renæssancen var det moderne, at kvinder blev portrætteret med en væsel. Der var en udpræget opfattelse, at væsler undfangede gennem øret og fødte gennem munden. Væsler blev set som et symbol på fertilitet og sex, og kvinder, der ønskede at blive gravide, skulle bære en væsel eller et væselskind. En hvid væsel symboliserede til gengæld uskyldighed og jomfrudronningen, dronning Elizabeth 1. blev derfor portrætteret med en hvid væsel.

Kilde: Gale R. Owen-Crocker m.fl. Medieval Clothing and Textiles. Boydell Press 2006 og https://www.nationalgeographic.com/history/article/ermine-weasel-stoat-royal-renaissance-robes