De sidste mindst 1.400 år har Shi’iter ønsket at blive begravet på gravpladsen Wadi-al-Salaam i Irak, hvor der er krypter med op til 50 lig. Gravpladsen ligger nær helligdommen for den første Shia-imam Ali ibn Abi Talib, og er verdens største gravplads med sine 6,01 kvadratkilometer. Man formoder, at der ligger ca. 5 millioner mennesker begravet her.
Kategori: Religion
Går du i stribet tøj? I middelalderen blev stribet tøj ikke blot associeret med djævlen, men var forbeholdt prostituerede og bødler. I 1295 valgte pave Bonifacius d. 8. helt at forbyde stribet tøj fra alle religiøse ordener, muligvis fordi, at der i biblen står at man ikke må “bære Klæder, der er vævede af to Slags Garn”. I 1310 gik det helt galt for en fransk skomager, som ifølge lokale arkiver blev dømt til døden for at gå i stribet tøj.
Kilde: Lise Ehlers, Store mænd og syge kvinder, Gyldendal, 2002
På diverse kirker i Storbritannien, Frankrig, Irland og Spanien finder man en Sheela Na Gig. Det er en ret ublu kvindelig figur, som spreder sine kønslæber. Figurerne menes at være fra middelalderen, men forklaringerne på dem er utallige.
Den latinske hymne Te Deum stammer som minimum helt tilbage til det 4. århundrede. Her er Jomfru Maria ikke blot gravid, men forklaringen på, hvordan hun er blevet gravid er også eksplicit med. Her den danske oversættelse:
Du ærens drot, vor frelser kær
velkommen og velsignet vær!
Du lagde ned dit herredom
I kvindeskød og krybberum!
Tak til Julie Maj Bryderup Gaardsdal for tippet
Den katolske velsignelse af øl
I Rituale Romanum, som er en af den katolske kirkes officielle bøger med ritualer, findes der også ritualer for hverdagsting. Man kan bl.a. i udgaven fra 1964 læse velsignelser for biler, bagværk, ost, fly og naturligvis også øl! Her er den engelske version af velsignelsen:
“Lord, bless this creature, beer, which by your kindness and power has been produced from kernels of grain, and let it be a healthful drink for mankind. Grant that whoever drinks it with thanksgiving to your holy name may find it a help in body and in soul; through Christ our Lord. All: Amen.”
Kilde: https://aleteia.org/2016/07/03/the-blessing-of-the-beer/
Har du undret sig over, hvorfor de danske præster har en stor, hvid krave på? Den såkaldte pibekrave blev først brugt af den spanske adel i 1500-tallet og kom herefter på mode. Men selvom den igen gik af mode i 1630’erne, fortsatte de danske præster med at gå med de iøjnefaldende kraver. Navnet stammer fra pibejernet, som blev brugt til at folde kraven.
Ifølge de fire evangelier var der ingen dyr til stede ved Jesu fødsel – de er først blevet tilføjet skriftligt i det 7. århundrede.
