Kategorier
Antikken Dyr og natur Romerriget

I Rom hyldede man gæs og korsfæstede hunde i årlig festival

I ca. 390 f.kr. blev Rom angrebet af gallerne om natten. Det siges, at da byens tempelgæs begyndte at skræppe, advarede det romerne, og de kunne afværge angrebet. Samtidig blev der bragt skam over hundene, som ikke havde gøet. Som resultat af begivenheden fejrede man derfor årligt i Romerriget Supplicia Canum (hundens straf), hvor man hædrede gæssene og deres efterkommere for deres hjælp ved påklæde dem guld, bære dem rundt i byen og give dem ædelsten. Da byens hunde til gengæld ikke havde udført deres pligt, benytter man samme lejlighed til at korsfæste hunde for deres forfædres udåd.

Kilde: https://imperiumromanum.pl/en/roman-religion/roman-feasts/supplicia-canum/

Kategorier
Antikken Det Gamle Egypten

De egyptiske buster og statuer mangler læser, da fjenden prøvede at fjerne deres livskraft

Mange af de antikke egyptiske buster og statuer mangler deres næser. For en stor del af dem er det fordi, at egypterne mente, at statuerne bevarede en form for livskraft fra personen, som kom ind igennem næsen, ligesom når man trækker vejret. Det betød, at hvis en fjende stødte på statuen, sørgede de for at ødelægge næsen, så statuen mistede sin livskraft.

Kilde: https://news.artnet.com/art-world/why-noses-are-missing-from-egyptian-sculpture-1494550

Kategorier
Antikken Det Gamle Egypten Lægevidenskab

Krokodillelort blandet med honning som præventionsmiddel

I oldtidens Egypten og Mesopotamien brugte kvinderne en blanding af krokodillelort og honning som præventionsmiddel.

Kilde: https://www.drmortons.co.uk/blog/contraception-from-crocodiles-and-honey-to-female-condoms/

Kategorier
Antikken

I antikken blev ametyster brugt mod beruselse

Skal du i byen, men gider ikke blive fuld? I det antikke Grækenland troede man, at ametyster virkede mod beruselse, og der blev derfor fremstillet amuletter og drikkebæger af stenen, der blev brugt, når der skulle festes. Ordet “ametyst” kommer af amethystos, der betyder “ikke berusende”.

Kilde: https://denstoredanske.lex.dk/ametyst

Kategorier
Antikken Hverdagshistorier

I antikkens Rom brugte man en form for hundehalsbånd – Til mennesker!

I antikkens Rom var det ikke unormalt at markere sine slavegjorte med et slavehalsbånd. De var af metal og indgraveret med ejerens navn og/eller adresse, så den slavegjorte kunne blive returneret, hvis personen forsøgte at flygte. Meget lig moderne hundehalsbånd.

Kilde: https://daily.jstor.org/slave-collars-in-ancient-rome/

Kategorier
Antikken Politik Romerriget Sprog

Ordet ‘kandidat’ stammer fra romerriget, hvor romerske politikere farvede deres toga hvid, så den hed ‘candida’

Hvis man som romersk politiker blev valgt, farvede man sin toga kridhvid ved hjælp af kalk. Togaen blev derefter kaldt en toga candida, hvorfra ordet ‘kandidat’ derfor stammer.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Candidate

Kategorier
Antikken Religion Romerriget

Den første tegning af en korsfæstet Jesus er med et æselhoved

På Palatine-museet i Rom findes en tegning fra en mur, som bliver kaldt Alexamenos graffito. Den forestiller en romersk vagt ved navn Alexamenos, som løfter sin arm i lovprisning, samt en korsfæstet figur, som gør at tegningen menes, at være den allerførste skildring af Jesu korsfæstelse fra omkring år 200. Den er dog ikke helt normalt tegnet, da Jesus’ hoved er erstattet af et æselhoved. Graffitien er derfor også kendt som graffito blasfemo.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Alexamenos_graffito