Kategorier
Børn Reklamer Virksomheder

Ikea-reklame fungerede også som graviditetstest

I et Ikea-katalog fra 2017 var der en reklame for en tremmeseng, som også fungerede som graviditetstest. Reklamen opfordrede kvinder til at tisse på annoncesiden, hvorefter den ville afsløre om hun var gravid – hvis hun var det, ville der tone en rabatkode frem, som ville give rabat på tremmesengen.

Kilde: https://www.cbsnews.com/news/ikea-ad-reveals-couponwhen-pregnant-women-pee-on-it/

Kategorier
Reklamer Virksomheder

I 1942 introducerede Coca Cola en ny hjælper og ven til julemanden, Sprite Boy

I 1942 introducerede Coca Cola en ny hjælper og ven til julemanden, Sprite Boy. Årsagen til navnet var, at han var en “Sprite”, en alf. Figuren var tegnet af Haddon Sundblom, der også var kendt for at tegne Coca Colas julemand. “Sprite Boy” fungerede som reklamefigur frem til slutningen af 1950’erne, men havde ikke noget med sodavanden “Sprite” at gøre, da den først kom på det amerikanske marked i 1960’erne.

Kilde: https://www.coca-cola.dk/sjov-med-coca-cola/coca-cola-og-julen/Den-sande-historie-om-nutidens-julemand

Kategorier
Virksomheder

Amazon blev oprindeligt kaldt Cadabra

Amazon blev oprindeligt kaldt Cadabra, som en reference til Abracadabra, men det blev ændret, da det var nemt at høre det som ‘kadaver’ (cadaver på engelsk) i stedet.

Kilde: https://www.businessinsider.com/amazon-jeff-bezos-chose-company-name-2018-5?r=US&IR=T

Kategorier
Danmarks Historie Ikke kategoriseret Mad og drikke Virksomheder

Toms hed først Tom, s’et blev tilføjet, da de begyndte at sælge slik i automater, for at folk ikke skulle tro at automaterne var tomme

Den danske slikfabrikant Toms hed tidligere Tom. Navnet var en forkortelse for grundlæggernes navne, Trojel og Meyer. S’et blev tilføjet, da de begyndte at sælge deres slik i automater, da navnet Tom kunne få kunderne til at tro, at automaterne var tomme.

Kilde: https://www.tomsgroup.com/brand-sites/toms/historie/

Kategorier
Opfindelser Sex & Samliv Virksomheder

YouTube startede som dating-side

Da YouTube blev lanceret i 2005, var det tænkt som en dating-side, hvor man skulle uploade en video, hvor man beskrev sin drømmepartner. Sloganet skulle være “Tune in, Hook up”. Selvom man tilbød $20, kunne man dog ikke få nogen til at uploade en video, så derfor valgte de at åbne konceptet for alle slags videoer. Den første officielle video blev derfor “Mig i zoo” (se linket i kommentarfeltet) – en 10 sekunders video fra San Diego Zoo, som p.t. har knap ca. 243 millioner visninger.

Kilde: https://www.theguardian.com/technology/2016/mar/16/youtube-past-video-dating-website

Kategorier
Mad og drikke Virksomheder

Den Første McDonald’s Drive-Through blev opført, så soldater kunne blive i bilen

Den første McDonald’s-drive-through blev opført i 1975 nær militærfortet Fort Huachuca i Arizona, da militærpersonalet ikke måtte blive set uden for tjeneste i militærtøj. Ved hjælp af drive-through kunne de dermed tage på McDonald’s uden at skulle skifte tøj, da de kunne blive i bilen.

Kilde: https://www.warhistoryonline.com/instant-articles/us-army-mcdonalds-drive-through.html?chrome=1

Kategorier
Kriminalhistorie Virksomheder

Reklame for sikkerhedsfirma skiltede med direktørens CPR-nummer. Hans identitet blev stjålet 13 gange

Det amerikanske firma LifeLock specialiserede sig i at forhindre identitetstyveri. For at vise hvor sikkert deres produkt var, valgte direktøren Todd Davis i 2006 at skrive sit CPR-nummer på en reklame for virksomheden. PR-stuntet resulterede i hundredvis af forsøg på at stjæle hans identitet – hvilket også lykkedes 13 gange.

Kilde: https://www.wired.com/2010/05/lifelock-identity-theft/