Kategorier
Danmarks Historie Lægevidenskab

Et brev til lægen kunne fjerne voter på hænderne

Har du problemer med vorter på hænderne? I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kunne læger risikere at modtage et såkaldt vortebrev med posten. Et vortebrev var ofte et anonymt brev, hvor den vorteplagede patient havde sendt en aftegning af sin hånd med markeringer af, hvor vorterne var placeret. Troen var den, at når patienten sendte brevet til en læge, ville denne få patientens vorter på sine egne hænder, og kunne herefter helbrede sig selv. Man behøvede dog ikke sende brevet til sin lokale læge, eksempelvis, modtog amtslægen Vilhelm Kjær i Viborg tre vortebreve fra henholdsvis København, Næstved og Oslo. Vortebreve blev anvendt helt frem til 1940’erne.

Kilde: https://www.museion.ku.dk/blog/vortebreve-og-vestsjaellandske-laeger/

Kategorier
Hverdagshistorier Lægevidenskab

Sømænd kunne hente en særlig æske hos 1. styrmanden, hvis de troede at de havde fået en sexsygdom

Livet på havet var fyldt med mange farer for sømænd, og sexsygdomme var en af dem. I midten af 1900-tallet kunne sømænd derfor bruge en rød blikæske, hvis de havde mistanke om, at de havde fået en sexsygdom. Sættet blev kaldt for “Beskyttelsesæske for mænd” eller beskyttelsesbestik, men blev hos sømændene kaldt for pikbestik. Sættet indeholdt én tube kalomelsalve, ét glas profylaktisk lapisopløsning og én æske vatpinde. Æskerne kunne ofte hentes hos 1. styrmanden.

Kilde: Morten Tinning, m.fl. Lyst og længsel. M/S Museet for Søfart 2017

Kategorier
Lægevidenskab Mad og drikke

Overlæge skrev, at vegetarer måtte have fire maver ligesom koen

Har vegetarer fire maver? I 1932 skrev en overlæge fra et hospital i London, at vegetarer måtte have fire maver og langt mellem øjnene, da man måtte have “arvet kvæg-racens fordøjelsessærheder”.

Kilde: Rachel Maynes, The Technology of Orgasm – “Hysteria,” the Vibrator, and Women’s Sexual Satisfaction, Johns Hopkins University Press, 2001

Kategorier
2. verdenskrig Dyr og natur Krig & Konflikter Lægevidenskab

Hunden der blev krigshelt

Kræver det altid to ben at blive krigshelt? Nej, fire kan også gøre det. I 1944 blev Yorkshire Terrieren Smoky fundet af den amerikanske soldat Ed Downey i et skyttehul på Ny Guinea. Downey solgte herefter pelsbolden, så han kunne blive ved med at spille poker, til den amerikanske infanterist Bill Wynne. Hundeleskeren Wynne tog hurtigt den kommende helt til sig.

Sammen overlevede de tyfoner, luftangreb og flere kampmissioner – og Smoky stod ikke passivt til. Under et japansk angreb på øen Luzon, Filippinernes største, hærgede bølge efter bølge af fly den allierede luftplads ved Lingayen-bugten. Kommunikationsmidlerne led, og der måtte akut etableres telefonlinjer til tre separate eskadriller. Kablet skulle føres igennem et rør på ca. 20 cm. i diameter. I stedet for at sætte amerikanske soldater i gang med dødsensfarligt gravearbejde, blev Smoky sat i aktion. Med en dragesnor bundet til halsbåndet kunne Smoky trække nye telefonlinjer igennem røret, og dermed redde et betydeligt antal amerikanske soldater og fly. Det var dog ikke kun under slagenes gang, at Smoky gjorde store bidrag. Det gjorde hun også som en af verdens første proto-terapihunde.

Da Wynne blev lagt ned af denguefeber, tog vennerne Smoky med, da de besøgte ham på hospitalet. Den pelsede commando bragte ikke kun Wynne glæde, men charmerede hurtigt sygeplejerskerne, der arrangerede at bringe den firbenede endorfinbombe rundt til sårede soldater. Wynne bed mærke i Smokys indvirkning på de andre indlagte og begyndte at træne nye kunstner med hende. Ordet bredte sig, og Smoky og Wynne blev inviteret til at optræde på andre hospitaler og var med til at udbrede brugen af hunde som lindrende foranstaltninger blandt amerikanske soldater.

https://www.military.com/history/worlds-first-therapy-dog-was-world-war-ii-pacific-veteran.html

Kategorier
Danmarks Historie Lægevidenskab Ligestilling og kønsroller

Kvinder skal ikke uddannes, da alt den sidden ned kunne ende med at gøre dem sterile

Den anerkendte danske gynækolog Frantz Howitz (1828-1912) skrev i 1893, at kvinderne skulle holde sig fra at blive uddannet. Han mente, at fordi kvinderne skulle sidde så meget ned og bruge hovedet så meget, ville det begrænse blodomløbet til underlivet, og det kunne i sidste ende betyde, at kvinderne ville blive sterile.

Kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/livmoderen-tager-skade-af-uddannelse/

Kategorier
Danmarks Historie Lægevidenskab Sprog

Folk på bagerste række i skolen blev noteret for at se, om de blev åndssvage

Kender du nogen, som altid sad på bagerste række i skolen? Danske skolelærere havde i starten af 1900-tallet pligt til at skrive ned, hvem der sad på bagerste række for at holde øje med, om de blev åndssvage – altså svage i ånden – og skulle tvangsanbringes på institution. Ordet ‘åndssvag’ blev i øvrigt opfundet af læge Christian Keller som erstatning til ordet ‘idiot’, der havde fået en negativ klang.

Kilde: Poul Duedahl, historiker og forfatter

Kategorier
Lægevidenskab Royale

Hofdame reddede Ludvig d. 15 fra åreladning

Hofdamen Madame Charlotte de Ventadour reddede den fremtidige franske konge, Ludvig d. 15 ved at barrikadere en dør, så lægerne ikke kunne få fat på ham. Ludvigs forældre var døde af mæslinger i 1712, hvorefter Ludvigs storebror (der også hed Ludvig) fik sygdommen. Lægerne forsøgte at redde storebrorens liv ved at foretage en åreladning, men det svækkede ham så meget, at hans liv ikke stod til at redde. Så da den 2-årige Ludvig efterfølgende også fik mæslinger, forsøgte lægerne også at årelade ham, men det fik Ventadour forpurret ved at låse prinsen, sig selv og tre hofdamer inde, indtil Ludvig var rask igen. Ludvig blev konge tre år senere, da han var fem år gammel.

Kilde: Harriet Stone.Crowning Glories – Netherlandish Realism and the French Imagination During the Reign of Louis XIV. University of Toronta Press 2019