Kategorier
Geografi Religion

I Malta har kirkerne to klokketårne med forskellige tider for at narre djævlen

I Malta har mange af kirkerne to klokketårnet med hvert deres ur. Det ene ur passer ikke, men det er ikke en fejl. Det stammer derimod fra en gammel overtro, hvor ét ur skulle vise den korrekte tid for at hjælpe kirkegængerne, mens det andet viste en forkert tid for at narre djævlen, så han ikke vidste, hvornår der var gudstjeneste.

Kilde: Ole Hæstrup, Michael Krefeld og Leif Tronholm (Red), UTROLIGT men sandt… Besynderlige Beretninger og Forbavsende Fakta fra hele Verden, Forlaget Danmark, 1985

Kategorier
Det Antikke Grækenland Opfindelser Religion

Græsk matematiker var forud for sin tid med opfindelserne

Den græske matematiker og opfinder Heron (10-70 e.kr.) må siges at have været forud for sin tid. Han opfandt en vievandsautomat, hvor man kunne putte en mønt i en sprække i en urne, hvorefter den afgav en afmålt portion vievand. Han opfandt herudover bl.a. en presse til oliven, en skæremaskine til at lave gevind på møtrikker, en armbrøst, to halvautomatiske orgler og en dampmaskine, som James Watt ville have været misundelig over. Han lavede også en fjernstyret dør, som skulle bruges i templer. Her var dørene meget tunge, så hans konstruktion fik de tunge døre til at åbne og lukke automatisk, når præsten tændte ild ved altret og slukkede det igen. Hemmeligheden bag var, at luften i et kammer bag altret blev varmet op, og derefter pressede vand ned i et rør, der var forbundt til et spil, som påvirkede tempeldørene. Da præsten befandt sig langt fra dørene, virkede det som guddommelig indgriben, at dørene åbnede og lukkede af sig selv. Billedet er af sidstnævnte opfindelse.

Kilde: Ole Hæstrup, Michael Krefeld og Leif Tronholm (Red), UTROLIGT men sandt… Besynderlige Beretninger og Forbavsende Fakta fra hele Verden, Forlaget Danmark, 1985

Kategorier
Hverdagshistorier Religion

En amerikanske kirke forærede Vatikanet et 5 m højt lys

Hvilken mærkelig gave har du fået, hvor du har tænkt “det er tanken, der tæller”? I 1922 kunne avisen Lemvig Folkeblad fortælle om en amerikansk kirke, der havde bestilt et 5 meter højt lys hos en vokslysfabrik i den hollandske by Haarlem. Lyset havde en brændetid på 9 år, hvis det brændte uafbrudt. Hvis det i stedet kun skulle brænde én dag i året, kunne det ifølge avisen til gengæld holde i 3000 år. Lyset var en gave til Vatikanet.

Kilde: Lemvig Folkeblad 6. september 1922

Kategorier
Børn Lægevidenskab Religion

I middelalderen troede man, at man blev gravid gennem ørerne

I middelalderen bildte nogle danske klostre pigerne ind, at man blev gravid gennem ørerne, da der hang malerier, hvor ærkeenglen Gabriel hvisker ind i Jomfru Marias øre, at hun er gravid.

Kilde: Lise Ehlers, Store mænd og syge kvinder, Gyldendal, 2002

Kategorier
Danmarks Historie Religion

Grønlandsk kirke blev skåret over i to ved udvidelse

Da man i 1984 skulle udbygge kirken i Sisimiut fra 1926, valgte man en lidt utraditionel metode. Man skar simpelthen kirken over og flyttede koret 10 meter tilbage, hvorefter man byggede de to stykker af kirken sammen igen.

Kilde: Arktisk Institut

Kategorier
Geografi Religion

Den kristne forlystelsespark Holy Land i USA

Kunne du fristes til at besøge en forlystelsespark med kristent tema?

I 1950’erne opstod en lidt utraditionel forlystelsespark i Waterbury, Connecticut. Her åbnede John Baptist Greco nemlig den kristne forlystelsespark Holy Land, markeret med et kors på 17 meter i midten. I forlystelsesparken kunne man bl.a. besøge Edens Have, Kong Herodes’ Palads, se statuer af diverse religiøse figurer og miniature versioner af hellige byer som fx Bethlehem. Parken havde op mod 50.000 årlige besøgende og havde planlagt at udvide, da Greco døde i 1986 og parken lukkede. Efter den havde ligget hen i knap 30 år, investerede byen i den forladte forlystelsespark, og den åbnede derfor igen i 2014 og kan stadig besøges i dag.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Holy_Land_USA

Kategorier
Ligestilling og kønsroller Religion

Kvinder forbudt at synge af kirken

Nyder du som kvinde at synge? Kirken var ikke begejstret for kvindelige sangere, og i år 318 blev ikke-gejstlige kvinder helt forbudt at synge i kirken. I ca. år 400 skrev Hieronymus, at “en kristelig jomfru skal ikke kende til musikinstrumenter”, mens biskop Hippolyt i det samme århundrede dikterede, at “en kvinde som tiltrækker sig mennesker med sin sødmefyldte men bedrageriske stemme, skal afstå fra denne virksomhed og vente i 40 dage, før hun må modtage nadveren”. Frygten for de kvindelige sangere fortsatte op igennem middelalderen.

Kilde: Lise Ehlers, Store mænd og syge kvinder, Gyldendal, 2002