Blev du narret d. 1. april? Så har du mulighed for at hævne dig d. 1. maj. I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet skulle man på nogle egne holde ekstra øje d. 1. eller 31. maj for at undgå at blive narret og derved blive kaldt for en majkat eller majmånedskat. Årsagen til, at man blev kaldt for en majkat, var, at katte født i maj ifølge folketroen havde dårlige øjne og derfor ikke kunne fange mus.
Kilde: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=majkat&entry_id=11032121 & https://lex.dk/majkat
