Kategorier
Danmarks Historie

Sønderjysk reddede dagen

Op til afstemningen, der resulterede i Genforeningen, var der gang i den, og tysk- og dansksindede agiterede på livet løs. Der blev ophængt plakater, udgivet tidsskrifter, arrangeret møder med taler og sang og endog begået hærværk på modpartens plakater og flagstænger. Få ting kunne man blive enige om, men det skete dog enkelte gange. I Ubjerg mødte egnens mange tysksindede op til et dansk møde på kroen og opfordrede til at der skulle tales tysk. Det mente danskerne ikke, at der kunne blive tale om! En løsning blev dog fundet, og man enedes om, hverken at tale dansk eller tysk. Sproget sønderjysk blev svaret og mødet forløb derefter i fordragelighed.

Kilde: Hans Schultz Hansen – Genforeningen.